En dreng på kun 10 år er død efter en højresvingsulykke, der skete i København for en uge siden.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T.

I ulykken kom en 10-årig dreng alvorligt til skade, efter han blev ramt af en bilist på Frederikssundsvej. Ulykken skete 6. juli, og drengen afgik ved døden 10. juli.

De pårørende er underrettet.

Drengen blev fastklemt under en bil og efterfølgende kørt til Rigshospitalet.

Københavns Politi kan for nuværende ikke oplyse yderligere om ulykken.

Om der skal rejses sigtelse mod bilisten, kommer an på de tekniske undersøgelser og vidneforklaringer.

Disse arbejder politiet med i øjeblikket.