Hos Østjyllands Politi sker det hver dag, at en person bliver meldt savnet.

Sidste år blev ikke færre end 1.250 personer meldt savnet i Østjyllands Politikreds.

Det skriver DR Østjylland.

905 var i kategorien »bortgåede personer«, som dækker alt fra ældre, børn og unge. Resten var personer, der ikke var dukket op til en tur bag tremmer, eller de var stukket af fra samme sted.

Langt de fleste bliver fundet i nærheden af hjemmet, men især når det er børn, der er forsvundne, er politiet ekstra på mærkerne.

- Vi er især bekymrede, når der er tale om børn, eller når en ung mand ikke er kommet hjem fra en fest, siger chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen til DR Østjylland.

BNB