Ifølge både BBC og Autosport har Ferrari og McLaren fundet nye kørere.

Kører-rokaden buldrer nu af sted i Formel 1. Og det er den store af slagsen.

Efter Sebastian Vettel og Ferrari tirsdag offentliggjorde, at tyskeren stopper ved årets udgang, er der blevet spekuleret heftigt i, hvem der så skulle afløse den firedobbelte verdensmester hos Ferrari.

Det får vi måske et svar på nu.

Carlos Sainz ligner ny Ferrari-kører i 2021. (EPA/MICHAEL DODGE)
Carlos Sainz ligner ny Ferrari-kører i 2021. (EPA/MICHAEL DODGE) Foto: MICHAEL DODGE
Vis mere

For ifølge de normalt troværdige BBC og Autosport, er Ferrari i gang med at forhandle en aftale på plads med spanske Carlos Sainz fra McLaren.

Det ventes, at aftalen mellem Ferrari og Carlos Sainz offentliggøres i denne uge.

Sker det, efterlader det McLaren med et ledigt sæde ved siden af briten Lando Norris. Men også det skulle der være styr på.

Angiveligt forlader Daniel Ricciardo nemlig Renualt og skifter til McLaren i 2021, hvor han ellers stod uden kontrakt.

Daniel Ricciardo ser ud til at skifte til McLaren. (AFP)
Daniel Ricciardo ser ud til at skifte til McLaren. (AFP) Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

Og nu bliver det så spændende set med danske øjne. For det betyder selvfølgelig, at Renault skal finde en teamkollega til franske Esteban Ocon.

Her står danske Christian Lundgaard klar i Renaults eget akademi, hvor han ifølge B.T.s oplysninger topper det interne hierarki af unge talenter.

Samtidig har Renault selv fremlagt en plan, der skulle gøre en af deres unge kørere til ny Formel 1-kører i 2021. Timingen synes næsten for god for 18-årige Christian Lundgaard, som debuterer i Formel 2 i denne sæson.

BBC spekulerer dog i, at spanske Fernando Alonso kunne gøre comeback i Formel 1 hos Renault, men den mulighed synes ikke at være voldsomt underbygget pt.

Christian Lundgaard er kommet nærmere et sæde i Formel 1. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Christian Lundgaard er kommet nærmere et sæde i Formel 1. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017) Foto: Henning Bagger
Vis mere