Sjetteplads og otte point til stillingen.

Australiens Grand Prix blev en solid start på 2019-sæson for Kevin Magnussen, der viste sig stærkt kørende og sluttede bedst af alle kørerne, der ikke triller rundt i en Mercedes-, Ferrari- eller Red Bull-racer.

B.T.s Peter Nygaard giver Magnussen et fornemt 10-tal på 7-trinsskalaen, der topper ved 12, men begejstringen i udlandet er også stor.

Her er de udenlandske mediers bedømmelse af Kevin Magnussens præstation.

Foto: JAMES ROSS
Vis mere

Autosport: 8 ud af 10

Magnussen scorer højt hos Autosport for sin fornemme sjetteplads, og mediet mener, at Magnussen havde et nærmest perfekt løb søndag.

'Efter at have sagt, han ikke kunne forstå, Haas ikke var hurtigst på grund af, hvor god bilen føltes i kvalifikationen, var Magnussen endnu gladere i løbet. Han smuttede forbi holdkammerat Grosjean i starten og holdt solidt fast i føringen i 'b-rækken' på trods af stort pres fra Hülkenberg.'

Kun løbsvinder Valtteri Bottas og Max Verstappen scorer højere end Magnussen, der får samme karakter som Grosjean af Autosport.

Foto: JAMES ROSS
Vis mere

Auto Motor und Sport: 9 ud af 10

Stor begejstring for Magnussen hos det tyske medie, hvor han er delt næstbedste kører.

'Magnussen var den hurtigste kører uden for top-5. Danskeren var blot 28 sekunder efter Ferrari-kørerne. Særligt hans andet stint på medium-dækkene var stærkt. Da holdt Magnussen Hülkenberg bag sig. Otte point var en fin løn for et løb uden fejl,' skriver det tyske medie.

Bottas snupper en solid førsteplads med topkarakter 10 ud af 10, mens Magnussen får samme karakter som Lewis Hamilton, Max Verstappen og Lando Norris.

Crash.net: 8,5 ud af 10

Ifølge Crash.net var Magnussen en af løbets bedste kørere søndag.

Også her er det kun Bottas og Verstappen, der vurderes til at have præsteret bedre end den danske racerkører, mens Grosjean blot får et 7-tal.

'Best of the rest med en sikker sjetteplads og en stærk pointhøst for Haas.'

Formel 1-feltet anno 2019.
Formel 1-feltet anno 2019. Foto: GLENN NICHOLLS
Vis mere

F1.com: Haas vinder - og taber

Formel 1s egen hjemmeside opererer igen med 'vindere og tabere' fra hvert Grand Prix, og her er der masser af Haas.

Magnussens hold er både en vinder og en taber ved grand prix'et - henholdsvis på grund af, at Haas-bilerne ser hurtige ud, men at der igen var pitstop-fejl ligesom sidste år.

'Kevin Magnussen kunne dog ikke overses i år, danskeren kørte et kraftfuldt, sikkert løb og sluttede sekser og 'best of the rest', så han tog sine første point i Melbourne siden hans eneste podieplacering i 2014.

Foto: LLUIS GENE
Vis mere

f1i.com: 8 ud af 10

Vi slutter rundturen i udlandet hos f1i.com, der også har Magnussen i den pæne ende af skalaen. Her bliver danskeren rost for at køre aggressivt i kampen mod Nico Hülkenberg, så han kunne fastholde sin sjetteplads.

'Alt taget i betragtning, så ser det lovende ud for Haas og Magnussen især, mens holdet retter sigtekornet mod fjerdepladsen i konstruktørmesterskabet i år,' skriver mediet.

Magnussen er her overgået af Bottas, Verstappen og Lance Stroll, mens holdkammerat Grosjean scorer 6,5.