De fire første afdelinger af Formel 1-verdensmesterskabet er aflyst, men Formel 1-verdenen har før gennemlevet store kriser.
Hvem husker eksempelvis ikke krisen i 1952?
Eller den ufattelige tragedie, der udspandt sig ved Le Mans i 1955, hvor 83 tilskuere blev dræbt, og mere end 180 blev alvorligt kvæstet?
B.T.s Formel 1-ekspert, Peter Nygaard, giver dig her et overblik over nogle af de værste kriser, som har ramt Formel 1 de seneste 70 år.
1952: VM afviklet for Formel 2
Bare to år efter Formel 1-VM begyndte, var mesterskabet i dyb krise. Alfa Romeo havde domineret de to første sæsoner, men på grund af økonomiske problemer lukkede den italienske fabrik sin motorsportsafdeling efter 1951-sæsonen.
Beslutningen efterlod Ferrari som det eneste seriøse team, og det synes grandprix-arrangørerne ikke var sjovt, for med udsigt til total Ferrari-dominans ville tilskuertallene falde drastisk. Kort før sæsonstarten meddelte bilsportsforbundet FIA så, at VM i både 1952 og 1953 ville blive afviklet for Formel 2, og Formel 1-bilerne blev kørt i garage i to år.
Det viste sig hurtigt, at Ferrari var endnu mere dominerende i Formel 2, end de ville have været i Formel 1. Alberto Ascari i Ferrari vandt VM begge år og samtlige løb fra Belgiens Grand Prix 1952 til samme løb året efter.
1955: Fire løb aflyst efter tilskuertragedie
Motorsportshistoriens værste ulykke skete under 24-timers-løbet i Le Mans 1955. En lang række Formel 1-kørere var med i det franske langdistanceløb, og en af dem spillede en hovedrolle i tragedien.
Mike Hawthorn, der skulle gå hen og vinde Formel 1-VM tre år senere, trak med en hasarderet manøvre ind i pitten og forårsagede dermed en kædereaktion, der endte med, at franskmanden Pierre Leveghs Mercedes blev slynget ind på tilskuerpladserne. 83 tilskuere og Levegh blev dræbt og mere end 180 kvæstet.
Ulykken betød, at motorsport blev forbudt i en lang række lande, og Formel 1-grandprixerne i Frankrig, Tyskland, Spanien og Schweiz blev aflyst. Forbuddet blev hævet i de følgende måneder, men er i princippet stadig i kraft i Schweiz.
1956-57: Krig i Mellemøsten aflyser tre løb
Med støtte fra Frankrig og Storbritannien angreb Israel i oktober 1956 Egypten. Krigen handlede blandt andet om adgang til Suez-kanalen, der spillede en central rolle i olieforsyningen.
Kanalen var lukket frem til foråret 1957, og Suez-krisen betød, at grandprixer i Holland, Spanien og Belgien blev aflyst.
Som erstatning gav bilsportsforbundet det italienske landevejsløb omkring Pescara VM-status, og denne bane er med sine 25,8 km den længste, der har været brugt i Formel 1-VM.
1961: 13 tilskuere dræbt af VM-favorittens bil
Ferrari-køreren Wolfgang von Trips var inden Italiens Grand Prix i 1961 tæt på at vinde verdensmesterskabet.
Han kvalificerede sig på pole position, men allerede efter én omgang omkom han i en tragisk ulykke. Tyskerens Ferrari blev slynget ind på tilskuerpladserne og dræbte 13 tilskuere.
I de foregående fire år havde fem Formel 1-stjerner mistet livet i Ferrari-biler, og det italienske team trak sig fra VM-finalen i USA. Ferrari var tilbage igen, da VM 1962 startede få måneder senere.
1970: Børn og hunde på banen
Mexicos Grand Prix i 1970 endte i kaos, da tilskuerne invaderede banen. De ville tæt på den lokale helt Pedro Rodriguez, og i tusindvis forcerede de alle sikkerhedshegnene og tog plads på eller foran autoværnet.
Små børn lagde sig på græsset klods op ad banen, og verdensmesteren Jackie Stewart udgik efter et sammenstød med en hund.
Herefter var det slut med Mexicos Grand Prix, der først vendte tilbage til VM-kalenderen i 1986.
1981: Borgerkrig i Formel 1
I 1981 var der ’borgerkrig’ i Formel 1. Anført af den snu englænder Bernie Ecclestone, der ejede Brabham, gjorde de engelske teams oprør mod bilsportsforbundet FIA.
’Krigen’ handlede dybest set om penge, og oprørerne oprettede deres eget pirat-VM, der efterlod FIAs oprindelige VM-serie med kun tre teams tilbage: Renault, Ferrari og Alfa Romeo.
Ecclestone og co. nåede at afvikle et enkelt løb i deres pirat-VM, inden parterne indså, at de ikke kunne undvære hinanden, og i 1981 blev VM så afviklet som planlagt under FIAs regler.
1982: Kørerstrejke i Sydafrika
I starten af 1982 var kørerne utilfredse med en ny regel omkring den såkaldte superlicens, ’kørekortet’ til Formel 1.
De gik i strejke og barrikaderede sig inden VM-premieren i Sydafrika på et hotel i Johannesburg.
Efter en fælles nat på feltmadrasser i hotellets konferencesal fik kørernes repræsentanter Niki Lauda og Didier Pironi forhandlet et kompromis på plads, og Sydafrikas Grand Prix kunne starte med 24 timers forsinkelse.
1985: Fire måneder mellem første og anden træning
I ugerne op til Belgiens Grand Prix i maj 1985 asfalterede arrangørerne i Spa-Francorchamps hele banen.
Asfalten havde ikke nået at hærde tilstrækkeligt, og allerede efter den første træning var den beskadiget. Kørerne nægtede at fortsætte, og løbet blev udskudt.
Fire måneder senere genoptog man træningen, og Belgiens Grand Prix 1985 blev afviklet 15. september.
2007: McLaren udelukket efter bøde på 600 millioner
McLaren-teamet med Fernando Alonso og Lewis Hamilton blev udelukket fra konstruktør-VM'et i 2007.
Her blev de nemlig idømt en bøde på cirka 600 millioner kroner.
Straffen kom, efter det blev afsløret, at det engelske team via et par ingeniører havde fået fingre i en stak hemmeligt stemplede Ferrari-dokumenter.
