Tingene udvikler sig hurtigt i Melbourne i disse timer. Byen er ramt af corona-feber, man lukker skoler, der oprettes nød-sygehuse og delstaten Victorias premierminister Daniel Andrews siger, at det kun er et spørgsmål om tid, inden der er tale om en pandemi.

Og samtidig varmer man op til årets første Formel 1-løb, der afvikles i weekenden i Albert Park.

Jeg har ikke forstand på corona-virussen og dens spredning, der tydeligvis har ramt hele verden. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over den stædige insisteren på at gennemføre Australiens Grand Prix som planlagt.

Masser af små og store sports- og kultur-begivenheder er i de seneste dage blevet aflyst overalt i verden. Når mange mennesker er samlet, øges risikoen for smitte, og det virker underligt, at man i Danmark sætter grænse for hvor mange passager der må være i en bybus, når man i Melbourne venter mere end 300.000 mennesker i Albert Park.

I morgen så jeg på lokal-TV premiereminister Daniel Andrews udtale, at man før eller siden ville blive nød til aflyse arrangementer, hvor mange mennesker er samlet. ”Men dér er vi ikke endnu,” sagde han.

Men hvor er vi så? Australiens Grand Prix er Victorias største sportsbegivenhed, og det skal man åbenbart lige have overstået, inden man i de kommende uger begynder at aflyse betydeligt mindre arrangementer.

I næste uge skal vi til Bahrain og anden afdeling af Formel 1-VM 2020. Her er tilskuertallene traditionelt cirka en tredjedel at det, vi oplever i Melbourne. Og alligevel skal Bahrains Grand Prix afvikles bag lukkede døre og uden tilskuere – mens man stadig håber på fuldt hus i Australien.

Som sagt: Jeg skal ikke gøre mig klog på corona-virussen. Men jeg har forstand på Formel 1, og jeg er bange for at sporten risikerer et gigantisk selvmål i weekenden.

I verdens dyreste sport handler det som regel om penge. Formel 1-organisationens kontrakter med de enkelte grandprix-arrangører er fortrolige dokumenter, men jeg hører, at en beslutning om at aflyse kan have vidt forskellige konsekvenser rent økonomisk.

Hvis Formel 1-organisationen aflyser, får de ikke løbsafgiften fra arrangørerne. Og omvendt: Hvis det er de lokale arrangører, der tager beslutningen (eventuelt efter pres fra offentlige myndigheder), har F1-organisationen stadig krav på afgiften.

I Kina havde arrangørerne ikke noget valg, og aflyste allerede for flere uger siden fjerde afdeling af VM. I Bahrain i næste uge er løbet et statsfinansieret prestigeprojekt, og man har derfor råd til at gennemføre løbet uden tilskuerindtægter.

Men i Australien er det anderledes. Selvom både bystyret i Melbourne og delstatsregeringen i Victoria bruger mange penge på løbet i Albert Park, er det i princippet et privat firma, der arrangerer løbet og derfor er afhængige af billetindtægter.

Det kan derfor virke som om, F1-organisationen og de lokale Melbourne-arrangører har ventet på, hvem der blinkede først. Eller sagt på en anden måde: Hvem der skulle betale for det, der mere og mere ligner den eneste ansvarlige beslutning.

Nu er det meget snart for sent at tage den beslutning.

Og ved at gennemføre Australiens Grand Prix som planlagt, risikerer Formel 1 at stå tilbage som en sport, der ikke tager corona-risikoen alvorligt nok.