Kevin Magnussen havde en af sæsonens værste weekender, og det smitter af på B.T.s karakter til danskeren.

B.T.s Daniel Remar giver således Kevin Magnussen 02 for weekenden på Monza med følgende begrundelse:

Der var så meget potentiale, men det blev til en virkelig dårlig weekend for Kevin Magnussen. Sikken en skam.

Kevin Magnussen kom aldrig rigtig i gang på Monza, hvor han blev klemt i de to første chikaner og måtte køre gennem via nedsporet. Og efterfølgende bankede sammen med Sergio Pérez.

Kevin Magnussen sluttede som nummer 17 på Monza. (Foto Andrej Isakovic / AFP) Vis mere

Så var det løb slut, og Kevin Magnussen trillede så færdig og samlede data ind. Surt show.

Kevin Magnussen havnede allerede lørdag i store problemer med sit sammenstød med Fernando Alonso. Heller ikke her valgte dommerne at uddele en straf, og en ellers sikker plads i Q3 og top-10 blev forspildt.

Kevin Magnussen har i denne sæson været rigtig god til at undgå ballade. I denne weekend havnede han i for meget – om det så er andres fejl eller ej.

Personligt var der ikke noget at tage med hjem for Kevin Magnussen. Men han kunne da glæde sig over, at Haas fik VM-point på grund af Romain Grosjean.