Ferrari skodder tobaksgiganten Philip Morris.

Det sker, efter at der har været kritik af, at Formel 1-giganten kunne forbryde sig mod et forbud mod tobaksreklamer med samarbejdet.

Op til denne sæson har holdets officielle navn været 'Scuderia Ferrari Mission Winnow'.

Nu har holdet med øjeblikkelig virkning ændret det til 'Scuderia Ferrari', skriver nyhedsbureauet AFP.

Ferrari-raceren under årets test i Barcelona.
Ferrari-raceren under årets test i Barcelona. Foto: ENRIC FONTCUBERTA
Vis mere

'Mission Winnow' er i virkeligheden et Philip Morris-projekt, og da Ferrari allerede i efteråret plastrede sin racer til med logoerne vakte det opsigt.

Eksempelvis i Australien indledte myndighederne en sag for at få klarhed over, hvorvidt 'Mission Winnow'-samarbejdet brød det totale forbud mod tobaksreklamer i landet. I forbindelse med tv-transmissionerne.

Også hos det internationale motorsportsforbund, FIA, er der et totalt forbud mod tobaksreklamer.

Også i denne sæson har 'Mission Winnow' været særdeles synlig på Ferrari-raceren, og der har været spekuleret i, om det var en snedig måde at omgå forbuddet mod tobaksreklamer. Se her:

Mission Winnow-reklamerne fra Philip Morris kan her ses hos Ferrari på 2019-racerens forvinger og bagvinge.
Mission Winnow-reklamerne fra Philip Morris kan her ses hos Ferrari på 2019-racerens forvinger og bagvinge. Foto: HANDOUT
Vis mere

Det er dog endnu uklart, om 'Mission Winnow'-logoerne bliver fjernet fra Ferrari-racerne, når sæsonen går i gang om små to uger. Eller om der kun er tale om en navneændring.

Imens lyder det fra arrangørerne af årets første Formel 1-grandprix i Australian, at man vil 'arbejde tæt og produktivt' sammen med Formel 1-organisationen for at komme frem til 'passende udfald' på sagen.

Hverken Ferrari eller Philip Morris har kommenteret på navneændringen.

Tidligere har tobaksfirmaer haft fremtrædende reklameplads i Formel 1-sammenhæng, men det er blevet udfaset i de senere år.