I 2014 var Jenson Button og Kevin Magnussen kolleger i McLaren. Fire år senere er karrieren så endegyldigt ovre for englænderen.

I stedet skal han nu være Formel 1-ekspert hos Sky Sports. Det skriver Autosport.

»Jeg er meget spændt på at blive en del af Sky Sports' hold igen. Da jeg arbejdede sammen med dem på Silverstone i år, fik jeg en smagsprøve på, hvordan det er at lave fjernsyn,« siger Jenson Button.

Oplevelsen har altså været så god for begge parter, at de nu har kontrakt på hinanden i den kommende Formel 1-sæson.

»Jensons ankomst er fantastiske nyheder for motorsportsfans. Vi har et verdensklassehold i forvejen, og nu kan vi toppe det med unik indsigt fra en verdensmester. Det kommer til at løfte vores dækning af Formel 1,« siger Scott Young, der er Formel 1-chef hos Sky Sports.

Jenson Button var Kevin Magnussen overlegen i danskerens debutsæson. Selvom Magnussen sluttede som to'er i sit debutløb, kunne han intet stille op mod Button over hele sæsonen.

Button sluttede 2014-sæsonen på en ottendeplads med 126 VM-point, mens Magnussen sluttede som nummer 11 med 55 point.

Særligt sidst på sæsonen var Button suveræn - dog uden at danskeren blev totalt smadret af sin teamkammerat.

A handout picture courtesy of McLaren-Honda shows (L-R) Honda's motorsport chief Yasuhisa Arai, British Formula One driver Jenson Button, Danish Formula One driver Kevin Magnussen, Spanish Formula One driver Fernando Alonso and executive chairman of McLaren Automotive Ron Dennis pose for a picture in Woking, Surrey, on December 11, 2014. Jenson Button will remain at McLaren to partner returning driver Fernando Alonso in 2015, the British Formula One team announced. AFP PHOTO / HO /  MCLAREN-HONDA. == RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / MCLAREN-HONDA " - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS ==. McLaren-Honda / AFP Vis mere

Button har dog efter sin afgang fra McLaren sagt, at teamet ikke var gode nok til at hjælpe danskeren, og at han følte, at Magnussen blev kastet ud på særdeles dybt vand.

Alligevel kostede Buttons gode præstationer Kevin Magnussen en plads i Formel 1-sæsonen 2015. Her var det i stedet Fernando Alonso, der tog Magnussens sæde hos McLaren.

Faktisk var Magnussen tæt på at opgive håbet om Formel 1, da han mistede sit sæde. Men ud af det blå kom en kontrakt med Renault, som endnu engang sikrede Magnussen en plads i det fornemme selskab.

Magnussen sluttede søndag 2018-sæsonen i Abu Dhabi, hvor han sluttede som nummer 10 i grand prix'et. Dermed sluttede danskeren på den samlede niendeplads i dette års Formel 1.

Se også