Kevin Magnussen er formentlig ikke den mest populære herre internt i Formel 1-feltet.

Danskeren har gennem sæsonen haft flere bataljer med sin franske holdkammerat på Haas, Romain Grosjean.

Men ved det ungarske grandprix var det en ny herre, der havde problemer med Kevin Magnussens opførsel. Daniel Ricciardo.

Renault-kørerens frustrationer kom nemlig til offentligt skue under racerløbet. DU KAN SE KLIPPET ØVERST I ARTIKLEN.

I løbet af sæsonen har der været frustrationer mellem franske Romain Grosjean og Kevin Magnussen.
I løbet af sæsonen har der været frustrationer mellem franske Romain Grosjean og Kevin Magnussen. Foto: LLUIS GENE
Vis mere

Midt i løbet kørte Ricciardo nemlig op ved siden af den danske Haas-kører på et langt, lige stykke. Og hvad skete der så?

Ja, Daniel Ricciardo gav Kevin Magnussen fingeren.

I forvejen er det ikke en dans på roser at være Haas-kører i denne her sæson, hvor bilerne har skuffet, og bl.a. har Magnussen erklæret, at bilen kører »som en pølsevogn«.

Halvvejs i sæsonen ligger Kevin Magnussen på en delt 12.-plads med 18 point, mens holdkammerat Romain Grosjean må nøjes med otte point, hvilket rækker til en 17.-plads.