Kevin Magnussen var midt i marts klar til årets første grandprix i Melbourne, Australien, da Formel 1 måtte panikbremse. En McLaren-mekaniker blev testet positiv for covid-19 i paddocken i Albert Park, og løbet blev aflyst.

I de følgende uger blev i alt 13 grandprixer taget af kalenderen. Alle Formel 1-team lukkede ned, og tusindvis af medarbejdere blev sendt hjem med lønkompensation. Magnussen og teamkammerat Romain Grosjean gik frivilligt ned i løn hos Haas F1 Team.

Magnussen brugte blandt andet corona-pausen på at bygge et legehus til sin niece.

»Jeg havde aldrig troet, jeg skulle være tømrer, men jeg synes selv, at jeg blev ret god til det. Hun blev i hvert fald glad for det,« smiler han.

Kevin Magnussen fortæller B.T.s Peter Nygaard om beslutningen om at forlade Formel 1.
Kevin Magnussen fortæller B.T.s Peter Nygaard om beslutningen om at forlade Formel 1. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Projekt Legehus gav også Magnussen mulighed for at geare ned. For første gang i mange år kunne han leve noget, der mindede om et almindeligt liv. Mens legehuset tog form, var der tid til at tænke over fremtiden.

»Jeg kunne mærke, der skulle ske noget nyt – at jeg enten skulle til et større team i Formel 1 eller videre til noget helt andet,« siger han til B.T.

»For mig havde Formel 1 altid været det vigtigste i verden. Da jeg var barn, var det det eneste, der betød noget. Inde i mit hoved handlede det kun om, hvordan jeg kom i Formel 1. Det var det eneste, jeg kunne snakke om, og det eneste, jeg kunne tænke på. Min mor var ved at gå ud af sit gode skind, fordi det var det eneste, der betød noget for mig.«

I 2014 gik drømmen i opfyldelse, da McLaren udnævnte Magnussen til teamkammerat for eksverdensmesteren Jenson Button.

»Så når jeg det mål, jeg hele mit liv har fokuseret på. Det er en kæmpe oplevelse, men mine forventninger til Formel 1 var måske for vanvittige. Jeg havde som ung knægt måske gjort Formel 1 til noget, det ikke kunne leve op til. Til noget, intet i verden kan leve op til.«

»Det var det, jeg ville – køre de her fantastiske biler, køre på de her baner, stille op for de bedste team – og være den bedste til det. Men jeg havde nok kun tænkt på alle de gode ting, der er ved Formel 1. Og aldrig overvejet tanken om, at jeg måske ikke kom ind i det bedste team. Mit mindset var bare: Jeg skal i Formel 1 – og så kommer jeg til at vinde med det samme,« siger Kevin Magnussen og fortsætter:

»Det var også den mentalitet, jeg havde, da jeg tog til Australien til mit første Formel 1-løb i 2014. Jeg tog af sted med tanken om, at jeg ville vinde løbet. Jeg blev nummer to, så det var et nogenlunde resultat – men så kom chokket: Jeg kunne ikke være med i kampen om at vinde mesterskabet – i McLaren-bilen kunne jeg resten af året kun være med i kampen om at komme i top-5 og måske håbe på en podieplads.«

»Jeg blev skuffet over at finde ud af, at man ikke kan vinde, hvis man ikke har den bedste bil. Det kan ikke lade sig gøre. Det tog lidt tid at indse, at man er nødt til at få det bedste ud af den situation, man er i – at gå på kompromis med sine mål. At indse, at en top-5-placering er godt nok. Men det var en fremmed tanke for mig – fuldstændig traumatisk. Indtil da var det kun sejren, der betød noget. Så på den måde blev Formel 1 hurtigt en skuffelse for mig – simpelthen fordi mine forventninger var så vanvittige.«

Kevin Magnussen har gennem alle sine seks Formel 1-sæsoner kørt underlegne biler, og han har derfor aldrig reelt haft chancen for at måle sig med Lewis Hamilton, Max Verstappen, Sebastian Vettel og co.

Det ærgrer ham, når han ser tilbage.

»Jeg har det svært med at rose mig selv, men jeg synes ikke, der er nogen, der har kunnet … intimidere mig i Formel 1. Jeg har en kæmpe tro på mig selv, og jeg har ikke oplevet andre Formel 1-kørere, hvor jeg har tænkt: 'Det han kan – det kan jeg ikke'. Jeg er træt af at køre rundt med visheden om, at jeg har det, der skal til for at vinde, og så ikke kunne bevise det.«

De sidste to år har Magnussens Haas-biler som regel ligget i bunden, og teamets 2020-model VF20 var den langsomste i feltet.

Kevin Magnussen ser tilbage på sin Formel 1-karriere med tilfredshed.
Kevin Magnussen ser tilbage på sin Formel 1-karriere med tilfredshed. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Jeg vil ikke sige, motivationen forsvandt, for i takt med, at jeg er blevet mere voksen, er jeg også blevet bedre til at gøre mit arbejde – til at være struktureret. Så på den måde har jeg ikke skruet ned for blusset, men gejsten er dalet. Det har man måske kunnet mærke i paddocken, men ikke i min kørsel ude på banen. Derude er jeg i mit rette element. Det er det, jeg elsker – derude forsvinder alt andet. Der er man i en speciel verden. Der tænker man ikke længere rationelt.«

I corona-pausen var der tid til at tænke rationelt. Til at tage den store beslutning.

»Omtrent samtidig blev Louise (Magnussens hustru, red.) gravid, og det trak også i retning af, at det ikke kunne fortsætte som hidtil. Samtidig gik jeg og ventede på, hvad Haas ville, for måske kunne jeg holde endnu et år – altså 2021 – ud på den her måde i håb om, at det blev bedre i 2022 (når der indføres et budgetloft i Formel 1, red.). Men det var ikke vanvittigt attraktivt – det var lidt for uoverskueligt.«

Da det samtidig blev klart, at Haas F1 Team blev nødt til at bede deres 2021-kørere om at bidrage massivt til budgettet, gav beslutningen næsten sig selv. Kevin Magnussen, der har været i og omkring Formel 1 siden 2012, stopper i kongeklassen og stiller i 2021 op i det amerikanske sportsvognsmesterskab IMSA.

»Jeg forlader ikke Formel 1 som en skuffet mand. Okay – der er nogle ting, der kunne have udviklet sig anderledes, og så havde jeg fået succes i Formel 1, og det er ærgerligt, at man ikke kan lave de ting om. Men når jeg kigger tilbage på min baggrund og det held, jeg har haft, kan jeg kun være tilfreds med min Formel 1-karriere,« siger Kevin Magnussen og fortsætter:

»Det er på en eller anden måde min barndom, der nu bliver lagt låg på. Og det er det mest følelsesmæssige ved det: Når jeg tænker tilbage på, hvor meget jeg har drømt om Formel 1 – hvor meget det har fyldt i mit liv. Det har jeg bøvlet lidt med. For hvor meget skal man holde fast i sin barnedrøm, når min nuværende drøm handler om at vinde? Og alle kommer vel på et eller andet tidspunkt til at opgive deres barnedrøm, fordi der kommer nogle nye drømme?«

De nye drømme er i USA, og den danske fartdjævel går ind i 2021 med et klart mål:

»Jeg føler, at det er på tide at vinde racerløb igen.«