Lyt til artiklen

Netflix-hittet er tilbage på fredag.

Formel 1-serien 'Drive to Survive' dukker op fredag. og der er guf for for Kevin Magnussen-fans.

Flere medier, blandt andet Yahoo, fortæller, at den danske Formel 1-stjerne kom med et meget friskt bud på, hvem der skulle afløse Mick Schumacher som hans holdkammerat dennne sæson.

Han foreslog den tidligere Red Bull- og McLaren-stjerne Daniel Ricciardo.

Det håb blev dog slukket ret hurtigt af teamchef Günther Steiner.

»Vi har ikke råd til ham, Kevin.«

»Han vil have ti millioner (Dollars - i danske kroner svarer det til 70 mio.). Minimum,« lyder svaret angiveligt fra den karismatiske boss, der ligesom Ricciardo har været nogle af showets mest omtalte personligheder.

Tilsyneladende skulle Magnussen også selv have forslået Niko Hülkenberg som holdkammerat, selvom de to har haft drabelige dueller på banen.

De to endte på Haas-teamet sammen og skal fra torsdag teste den nye bil i Bahrain.

'Hulk' lægger ud om formiddagen, mens Magnussen tager eftermiddagssessionen. Ricciardo er endt som reservekører på Red Bull-teamet.

På anden testdag dukker 'Drive to Survives' femte sæson så op, og så kommer den uden tvivl at blive det varmeste samtale-emne i Formel 1-land.