Daniel Ricciardo var i tvivl om, hvorvidt han skulle hoppe i raceren.

»Man spørger sig selv: Er det virkelig det værd?« siger han:

»Ja, det er vores arbejde og vores liv, men det er også kun at køre racerbiler rundt i cirkler.«

Den australske Formel 1-kører var søndag dybt påvirket af den tragedie, der i weekenden ramte motorsporten med Formula 2-kørerens Anthoine Hubert dødsulykke. Det skete på Spa-banen, hvor Formel 1-feltet søndag skulle køre sæsonens 13. grandprix - mindre end et døgn efter den tragiske hændelse.

Anthoine Hubert blev hyldet i forbindelse med Formel 1-løbet på Spa.
Anthoine Hubert blev hyldet i forbindelse med Formel 1-løbet på Spa. Foto: KENZO TRIBOUILLARD
Vis mere

»Jeg ved, at mærkeligt nok ville den bedste måde, vi kunne vise vores respekt på, være at køre løbet. Men jeg tror ikke, at nogen af os faktisk havde lyst til at være dér. Jeg taler kun på egne vegne, men jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan,« siger Daniel Ricciardo ifølge BBC.

Vinderen af løbet, Charles Leclerc, har berettet, hvordan han nærmest ikke sagde et ord over radioen fra start til mål.

»På den ene side udlever jeg en drøm, jeg har haft siden barndommen, og på den anden side har det været en meget svær weekend,« lød det blandt andet fra Charles Leclerc, der vandt sit første Formel 1-løb.

Også den danske racerkører Christian Lundgaard har reageret på dødsfaldet. Det kan du læse mere om her

Daniel Ricciardo fortæller videre, hvordan det var at skulle stille sig frem søndag eftermiddag og køre ræs.

»Det var hårdt. Det var helt sikkert hårdt at være der og forsøge at putte ,« siger Daniel Ricciardo:

»Jeg ved, at mange i paddocken havde det svært. Jeg tror, at alle er lettede over, at det er overstået, så vi kan komme videre herfra. Og forhåbentlig er det sidste gang, at sådan noget sker.«

Allerede i den kommende weekend skal der dog køres Formel 1 igen. Det sker på Monza-banen i Italien.