Energidrik-producenten Rich Energy har med øjeblikkelig virkning opsagt samarbejdet med Kevin Magnussens team, Haas F1.

I et kort tweet meddeler Rich Energy, at aftalen en opsagt, og begrunder det med manglende resultater.

»Vores mål er at slå Red Bull, og så er det uacceptabelt at ligge bag Williams som i Østrig,« hedder det med henvisning til sidste uges grandprix.

Rich Energy indgik i november en aftale med Haas, der indebar, at teamet skiftede navn til 'Rich Energy Haas F1'.

Foto: NEIL HALL
Vis mere

Første afdrag af aftalen blev ifølge teamchef Günther Steiner betalt op til sæsonstarten, men i sidste uge i Østrig var der rygter om, at et forfaldent afdrag ikke var blevet betalt til tiden.

Rich Energy blev for nylig fundet skyldig i at have kopieret deres logo, en stiliseret kronhjort, fra cykelproducenten Whyte Bikes.

En britisk domstol beordrede tidligere på ugen Rich Energy til at offentliggøre regnskaber inklusive deres aftale med Haas-teamet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Haas-teamet.