Haas-teamchef Günther Steiner er normalt en rolig mand.

Men efter Kevin Magnussen og Romain Grosjean var udgået af søndagens britiske grandprix efter et sammenstød, var han rasende.

Efter Spaniens Grand Prix i Barcelona var det anden gang på to måneder, de to teamkammerater var stødt sammnen.

»Da jeg så det på tv, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. De fik efter Barcelona en klar instruks om ikke lave den slags,« sagde Steiner efter løbet.

Guenther Steiner var ikke tilfreds med sine køreres opførsel på banen.
Guenther Steiner var ikke tilfreds med sine køreres opførsel på banen. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Den slags er ikke acceptabelt. Teamet er i en svær situation, hvor alle knokler for at løse problemerne med bilen, og her har vi endelig udsigt til at klare os godt. Vi kunne måske have scoret point i dag eller i det mindste lært en masse. Og så kører de ind i hinanden…«

Da han kom tilbage til paddocken efter sammenstødet, blev Magnussen udtaget til en af de stikprøve-dopingkontroller, bilsportsforbundet FIA gennemfører med jævne mellemrum.

Derfor gik der næsten halvanden time, inden han blev kaldt ind på Steiners kontor.

Efter få minutter stormede Magnussen ud fra mødet og forsvandt fra banen. Grosjeans møde med Haas-chefen var også kort.

Øjeblikket, hvor Magnussen og Grosjean kører sammen.
Øjeblikket, hvor Magnussen og Grosjean kører sammen. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Kørerne sagde ikke noget – det var mig, der talte. Og jeg behøvede ikke særligt lang tid til at sætte tingene på plads,« forklarede Steiner.

Men episoden er ikke glemt. Steiner vil igen mødes med sine kørere, og så vil der komme en eller anden form for konsekvenser.

»De har begge et problem. Jeg vil ikke give nogen skylden. Måske vil jeg høre på deres forklaringer – måske ikke. Nu skal jeg sove på det – falde lidt lidt til ro. Og så finder jeg ud af, hvad der skal ske.«

Inden mødet med Steiner nåede Magnussen kort at give sin version af sammenstødet.

»Jeg var på yderbanen og brugte så meget af banen, som det var muligt – og blev alligevel ramt. Så er det ikke mere at sige om det,« sagde han.

Løbets dommere registrerede episoden, men mente ikke, den skulle bedømmes nærmere, og ingen af kørerne fik skylden for sammenstødet.

I den anden ende af feltet udbyggede Lewis Hamilton med en heldig hjemmebane-sejr sin føring i VM.

Hans Mercedes-makker Valtteri Bottas blev nummer to foran Charles Lelcerc (Ferrari). Sebastian Vettel i den anden Ferrari.