Michael Schumacher står foran en stort indgreb inden for 'de kommende dage'.

Det drejer sig om en såkaldt stamcelle-transplantation, hvor den 51-årige tyskers nervesystem skal udbedres.

Ifølge det italienske medie Contro Copertina (skriver Daily Mail) skal de nye stamcellerne overføres, fordi den syvdobbelte Formel 1-verdensmesters krop er medtaget af mange års passivitet som sengeliggende. Det har svækket både muskler og knogler.

Det er seks og et halvt år siden, at Michael Schumacher styrtede under en skitur i Alperne og slog hovedet mod en sten.

Skaderne var voldsomme, selv om han havde hjelm på. Han lå i første omgang i koma på et hospital i Grenoble, men i de seneste år har han været under intensiv behandling i hjemmet ved Genevesøen i Schweiz.

Michael Schumachers præcise tilstand kendes dog ikke, for familien har af respekt for hans privatliv ikke villet fortælle detaljerne. Han er heller ikke blevet set af offentligheden i de seneste seks et halvt år.

»Vi forstår godt, det er svært for nogle at forstå. Men vi gør det her (holder tæt, red.) lige i Michaels ånd, og vi kan kun takke jer alle for forståelsen,« har Michael Schumachers manager, Sabine Kehm, tidligere sagt.

Det er den franske læge Philippe Menasche, der ifølge Contro Copertina skal stå for stamcelletransplantationen..

Det har gennem de seneste seks et halvt år været manageren Sabine Kehm, der har været ansigtet udadtil for Schumacher-familien.
Det har gennem de seneste seks et halvt år været manageren Sabine Kehm, der har været ansigtet udadtil for Schumacher-familien. Foto: MICHAEL GOTTSCHALK
Vis mere

Her skal ødelagte celler erstattes med nye – udtaget fra eksempelvis rygmarven. Det sker på samme måde som en blodtransfusion.

Et lignende indgreb gennemgik Michael Schumacher i efteråret 2019, og her udtalte Philippe Menasche, at han 'ikke udfører mirakler'.

For nylig har den tidligere Ferrari-makker Felipe Massa givet udtryk for, at han har besøgt tyskeren.

»Jeg ved, hvordan han har det. Jeg har information,« har den brasilianske racerkører sagt.