Onsdag aften går det løs i Cirkusbygningen i København.

Kevin Magnussens store talkshow, hvor de danske Formel 1-fans kan komme helt tæt på den danske racerkører. Meget tættere, end de har været før.

Hvad fansene egentlig kan vente sig af talkshowet, det vil kun aftenen vise. Men Mikkel Mac er ikke i tvivl:

»Jeg tror, de vil blive meget positivt overraskede,« lyder det fra racerkøreren, der selv har en privat relation til Kevin Magnussen.

»Jeg glæder mig til at se Kevin (Magnussen, red.) i nye omgivelser. Det bliver forhåbentlig en afslappet Kevin Magnussen. I aften er det fans og os medier, der står på pole position, så jeg håber, det bliver en givende aften,« siger B.T.s Formel 1-korrepondent Peter Nygaard, der også er vant til at omgås Kevin Magnussen uden for banen, og tilføjer:

»For han har det jo i sig. Det er bare ikke altid, han giver sig selv lov til at være afslappet på dén måde.«

Racerkører Mikkel Mac er også positivt stemt over for Kevin Magnussens talkshow onsdag aften, hvor fokusset ligger på netop Magnussen og relationen til fansene.

»Jeg tror, det er rigtig godt (at Magnussen gør det, red.). Det giver muligheden for at være hundrede procent ærlig og direkte med fansene,« siger Mikkel Mac.

Kevin Magnussens fans kan godt glæde sig til i aften, hvis man spørger racerkører Mikkel Mac.
Kevin Magnussens fans kan godt glæde sig til i aften, hvis man spørger racerkører Mikkel Mac. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Det er en gylden mulighed for Kevin Magnussen til at komme ud af den boble, som racerkørere ofte befinder sig i, når de er ude til enten løb eller test.

»Når du er ude til løb eller test, så er dit fokus et sted, og så kan man godt virke lidt kort for hovedet uden selv at lægge mærke til. Så det her er muligheden for at være hundrede procent ærlig og direkte med fansene,« siger Mikkel Mac.

»Den der boble, racerkørere går ind i, den er vi fri for i aften, og så tror jeg, at han (Kevin Magnussen, red.) vil vinde mange nye fans i aften, for han er jo en sjov, hyggelig og humoristisk fætter, som vi måske sjældent får at se,« tilføjer Peter Nygaard.

Kevin Magnussen får selskab af Haas' teammanager, Günther Steiner, der også skal holde et oplæg ved aftenens talkshow.

Charles Leclerc under testen i Barcelona i februar.
Charles Leclerc under testen i Barcelona i februar. Foto: ALBERT GEA
Vis mere

I denne udgave af K-Magazine stiller vi også skarpt på den unge Ferrari-kører Charles Leclerc, der med al sandsynlighed kan gå hen og blive én af denne sæsons helt store hovedpersoner.

Men hvad kan Formel 1-fansene egentlig forvente sig af den unge monegasker, der sammen med Sebastian Vettel skal udfordre Lewis Hamilton og Mercedes? Det svarer dagens gæster, Mikkel Mac og Peter Nygaard, også på.

Vi stiller også skarpt på Formel 1-holdenes juniorprogrammer i denne udgave af K-Magazine. For hvad er egentlige fordelene og ikke mindst ulemperne ved de programmer, der er til for at uddanne fremtidens Formel 1-stjerner?

Du kan lytte til den seneste udgave af K-Magazine her i artiklen eller på Radio24Syvs podcastapp. Her finder du også B.T.s øvrige podcast, herunder Transfervinduet og Bettingklubben.