Lyt til artiklen

Reaktionerne vælter ind efter Kevin Magnussens historiske præstation i Brasilien fredag aften.

Magnussen sikrede karrierens første pole position i Formel 1 efter et vildt regnvejrsdrama.

Racerkørerens danske fysioterapeut Nikolaj Ali Madsen fortalte efterfølgende Viaplay om sensationen.

»Det er så uvirkeligt hele vejen igennem. Jeg kan ikke mærke mine ben. Jeg aner ikke proceduren i det. Hvor skal vi gå hen? Det var fuldstændigt sindssygt. Teamet er ved at koge over. Det er for sygt,« siger han i interviewet, som du kan se øverst i artiklen.

»Det var så vildt. Vi vidste ikke, om den var købt eller solgt med vejret. Der var en nervøs stemning. Sker det? Er Kevin på pole? Shit mand,« fortsætter han.

28-årige Nikolaj Ali Madsen blev Kevin Magnussens fysioterapeut og personlige assistent i starten af 2022 i forbindelse med danskerens comeback i Formel 1.

Siden har han fulgt Magnussen verden rundt for at give ham de bedst mulige forberedelser til hvert løb.

»Vi skal køre ud af de samme tangenter. Hvad fik han at spise i dag. Han får ikke en stor bøf,« siger Nikolaj Ali Madsen om forberedelserne til resten af weekenden i Brasilien.

Den kan du naturligvis følge på B.T., når Kevin Magnussen starter forrest til sprintløbet lørdag, inden selve grandprixet køres søndag aften dansk tid.

Kevin Magnussens far, Jan Magnussen, var mundlam, da B.T. fangede ham efter kvalifikationen. Det kan du læse HER.