Günther Steiner ryster ikke på hænderne.

»Min tilgang til alle løb er den samme: Vind eller forsvind. I hvert løb gør vi vores bedste. Vi kan ikke yde mere end det maksimale. Det er sådan, vi gør alle steder,« siger Haas-teamchefen.

Over for Motorsport.com kommenterer han nu på det pres, som Formel 1-teamets ejer, Gene Haas, i begyndelsen af marts utvetydigt smed ud over 2020-sæsonen.

»Jeg vil se, hvordan denne sæson begynder. Hvis vi lægger stærkt ud, er der mulighed for, at vi fortsætter. Men hvis vi har endnu et dårligt år, vil det ikke være særligt gunstigt,« lød det fra ejeren at det team, Kevin Magnussen kører for.

Vind eller forsvind. Ikke den forstand at Haas skal til at vinde racerløb, men der skal tydelig fremgang til. Ellers vil Gene Haas kraftigt til at overveje, om han vil blive ved med at putte penge i at holde de dyre Formel 1-racere kørende.

Nu sætter Günther Steiner spørgsmålstegn ved, om teamejeren i virkeligheden mente det så hårdt.

»Jeg var der ikke, da han sagde det, så jeg ved ikke, hvad der er 'vind eller forsvind'. Men jeg tror, at det er taget lidt ud af sammenhængen,« siger Günther Steiner.

Der faktisk selv har haft en længere samtale med sin chef, og på den baggrund er han ikke bekymret.

Kevin Magnussen nåede aldrig at komme i raceren i forbindelse med årets første løbsweekend, inden aflysningen ramte.
Kevin Magnussen nåede aldrig at komme i raceren i forbindelse med årets første løbsweekend, inden aflysningen ramte. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

»Jeg tror, at han er engageret. Han ville høre, hvordan vi havde det, hvad der sker med holdet,« siger Günther Steiner.

»Jeg talte med ham i morges (interviewet med Motorsport er lavet for to uger siden inden det aflyste australske grandprix, men først offentliggjort nu, red.). Han ring

Endnu er det dog usikkert, hvornår der bliver kørt Formel 1 i år. På grund af coronavirussen er sæsonens første otte løb indtil videre blevet udskudt eller helt aflyst. Samtidig er den normal sommerpause blevet inddraget.

I øjeblikket kan Canadas Grand Prix 14. juni blive sæsonens første, hvis der ikke følger yderligere ændringer i kalenderen.