Kevin Magnussen fik sin kvalifikation ødelagt efter et skandaløst sammenstød med Fernando Alonso i Q2.

Dermed starter Kevin Magnussen som nummer 11 på Monza-banen søndag eftermiddag.

Det kunne dog være blevet til meget mere for danskeren, men det hele blev spoleret af en duel med rivalen Fernando Alonso på den afgørende omgang i Q2.

Her kørte de to kamphaner side om side i en snæver chikane og holdt næsten helt stille.

Fernando Alonso havnede på ny i kamp med Magnussen. (EPA/DANIEL DAL ZENNARO)
Fernando Alonso havnede på ny i kamp med Magnussen. (EPA/DANIEL DAL ZENNARO) Foto: DANIEL DAL ZENNARO
Vis mere

Kevin Magnussen var rasende efterfølgende over situationen.

»Hvad helvede laver Fernando,« råbte danskeren over teamradioen.

Omvendt slog Fernando Alonso en hånlig latter op.

»Magnussen ville køre race i sving 1. Ha, ha, ha,« lød det fra spanieren, som blev nummer 13.

Dommerne skal nu se på episoden, og det kan give en straf til den ene af de to. TV-billederne viste ikke ubetinget, hvad der ledte op til episoden, men flere iagttagere mener, at Fernando Alonso forsøgte at ligge i læ af danskeren og derefter smide raceren indenom danskeren og ødelagde begges omgang.

Hurtigst på Monza var Kimi Raikkönen, mens Vettel blev nummer to foran Lewis Hamilton.

Genoplev liven herunder: