Med sin ottendeplads i Belgiens Grand Prix har Kevin Magnussen nu scoret point i fem af de seneste seks Formel 1-løb.

De fire point for ottendepladsen rykkede ham tættere på Nico Hülkenberg (Renault), der nu blot er tre point foran danskeren i det uofficielle ’B-mesterskab’ (for kørere uden for de tre topteam, red.)

Ottendepladsen blev grundlagt med en forrygende start.

»Jeg får en god start, kommer godt igennem første sving og tager et par placeringer. Jeg tror fra en Ferrari og en Red Bull,« forklarede Magnussen efter løbet.

Vildt uheld på første omgang. (REUTERS/Francois Lenoir)
Vildt uheld på første omgang. (REUTERS/Francois Lenoir) Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

Derefter havde han en forholdsvis udramatisk eftermiddag med teamkammeraten Romain Grosjean et stykke foran sig og med god afstand bagud til Pierre Gasly (Toro Rosso-Honda).

»Efter starten skete der ikke så meget,« sagde danskeren.

Bag Magnussens start opstod der kaos i første sving, og netop de to kørere, der har kritiseret danskerens kørestil mest, blev involveret i et spektakulært sammenstød. Nico Hülkenberg (Renault) bremsede for sent og ramlede ind i Fernando Alonso (McLaren-Renault), der fik en flyvetur over Charles Leclerc (Sauber-Ferrari).

»Det er svært at forstå, at man kan fejlbedømme sin nedbremsning så meget,« skumlede Alonso efter løbet, hvor han også antydede, at Hülkenberg skulle have et løbs karantæne. Tyskeren indrømmede sin fejl, og blev idømt tre ’klip-i-licensen’ og tab af 10 startplaceringer i næste weekends italienske grandprix.

Alosno på alvorlig afveje efter at være blevet påkørt. (Photo by BENOIT DOPPAGNE / BELGA / AFP)
Alosno på alvorlig afveje efter at være blevet påkørt. (Photo by BENOIT DOPPAGNE / BELGA / AFP) Foto: BENOIT DOPPAGNE
Vis mere

I front tog Sebastian Vettel (Ferrari) allerede på første omgang føringen fra Lewis Hamilton (Mercedes). Tyskeren kørte uden problemer sejren hjem og reducerede dermed afstanden til englænderen i den samlede VM-stilling til 17 point

Som bedst placerede Haas-kører var det Grosjean, der fik den optimale pitstop-strategi, og Magnussen var langt efter franskmanden, da han på 26. omgang havde overstået sit stop.

Men så startede danskeren en forrygende slutspurt, der sikrede ham løbets femtehurtigste omgangstid og bragte ham i mål bare 1,7 sekunder efter sin teamkammerat.

»Bilen var sindssyg god med masser af fart. Jeg tabte vel fem-seks sekunder omkring mit pitstop – dem kunne jeg godt have brugt til sidst,« kommenterede Magnussen, der samtidig understregede, at det var teamets samlede pointhøst og ikke kampen mod Grosjean, der var det primære.

Romain Grosjean slog Kevin Magnussen. (EPA/TAMAS KOVACS)
Romain Grosjean slog Kevin Magnussen. (EPA/TAMAS KOVACS) Foto: TAMAS KOVACS
Vis mere

»Vi får 10 point på en dag, hvor Renault ikke scorer, og det er supervigtigt for os i konstruktør-mesterskabet, hvor vi kæmper om fjerdepladsen,« sagde han.

Luften over paddocken i Spa-Francorchamps var hele weekenden tyk af rygter om en kommende kører-kabale. Lørdag var der for eksempel dem, der mente at vide, at Sergio Perez havde skrevet under på en 2019-kontrakt med Haas.

»Så ved de mere end mig. Jeg vil godt gentage det: Der er ingen, der har skrevet under på en 2019-kontrakt med Haas. Og vi satser på at annoncere begge vores kørere samtidig,« sagde Guenther Steiner til B.T.

Romain Grosjean forstærkede med en god weekend i Belgien sine chancer for ar blive i teamet. En officielt udmelding, om hvem der kører for Haas næste sæson, ventes dog tidligst i sammenhæng med Italiens Grand Prix næste weekend.

Se B.T.s karakter til Magnussen her