Er Kevin Magnussen overhovedet en mulighed i et topteam som Ferrari?

Det - og meget andet - var på tapetet i fredagens live-chat med B.T.s Formel 1-ekspert Peter Nygaard.

B.T.-læser Mikkel S. stillede spørgsmål i live-chatten, om det var realistisk at se Magnussen i Ferrari, hvis eksempelvis Sebastian Vettel skulle blive træt af tingene der.

‘Der er mange ‘hvis’er’ i den teori. HVIS Vettel forlader Ferrari efter denne sæson, tror jeg, de vil satse på et større og mere etableret navn end Magnusen. Men hvis (endnu et hvis!) Magnussen leverer en fantastisk sæson, er det da en mulighed. Men ikke en af den, der ligger lige for,’ skriver Peter Nygaard.

Derudover blev der også spurgt ind til, at den anerkendte Formel 1-journalist Andrew Benson har peget på, at Kevin Magnussen kan have svært ved at følge med holdkammeraten Romain Grosjean.

‘Når alt spiller for Grosjean på en enkelt omgang, kan Magnussen ikke følge med - det har vi snart set mange gange,’ indleder Peter Nygaard, inden der er lidt mere positivt at se på med danskerbrillerne.

‘Det er heldigvis ikke det store problem, for i løbene Magnussen er ofte forbi Grosjean inden det første sving, og over en løbsdistance er han hurtigere og mere driftsikker. Men på en enkelt omgang (og i en bil, der passer ham) er Grosjean i særklasse.

Læs hele live-chatten med B.T.s Formel 1-ekspert herunder: