Det kan godt være, at Kevin Magnussen elsker at køre racerbil.

Men løbet i Mexico kunne han med garanti godt have været foruden.

Som frygtet var Haas-raceren blottet for konkurrence-evne på den sydamerikanske racerbane og efterlod danskeren på en kedelig 15. plads.

Havde det ikke været for det endnu mere kriseramte Williams-team, så havde Kevin Magnussen og Romain Grosjean kæmpet om løbets sidsteplads.

Internt vandt danskeren igen kampen mod Romain Grosjean, men her er det efterhånden også svært rigtig at hive sig op til at juble og kippe med Dannebro.

Det er vel nærmest - og desværre for Magnussen - blevet vanen mere end undtagelsen, at han slår sin franske kollega, som på ny røg i karambolage og sluttede på 17. pladsen.

Ja, Romain Grosjean blev regulært slået af George Russel i en Williams...

Haas kører allerede i den kommende weekend på hjemmebanen i Austin, USA, hvor teamet forhåbentlig kan finde et niveau, der er højere end det i Mexico.

Ellers bliver det en decideret ydmygelse, Kevin Magnussen og Haas skal forberede sig på.

Men den utilregnelige Haas-racer VF19 har nok lune til pludselig at levere et eller andet overraskende. Om ikke andet under kvalifikationen lørdag.

Helt fremme i feltet tog Lewis Hamilton sejren foran Ferraris Sebastian Vettel og Mercedes-kollega Valtteri Bottas. Dermed mangler Lewis Hamilton blot fire point for at blive verdensmester.

Genopblev løbet i livebloggen herunder.