Kevin Magnussen og Haas havde ikke farten i Mexico og sluttede langt tilbage.

Dermed venter der Kevin Magnussen og Haas-teamet en lang aften og nat i garagen før lørdagens kvalifikation til Mexicos Grand Prix klokken 20 dansk tid.

Bilen kunne især i fredagens anden frie ikke følge med resten af midterfeltet, hvilket ikke lover alt for godt resten af weekenden.

Derfor må de danske forventninger til selve løbet i Mexico være kølige i den sydamerikanske varme på banen, hvor den tynde luft gør det endnu mere udfordrende at køre for både racerkørere og bilerne.

Og her har Haas altså ikke fundet løsningen på deres problematiske Formel 1-racer.

Af samme grund er teamet ifølge Kevin Magnussen begyndt at fokusere på næste sæsons bil og ikke gøre mere for den nuværende.

Anderledes godt se det ud for Ferrari, hvor Sebastian Vettel var hurtigst.

Både han og Charles Leclerc så overbevisende ud, og den unge monegasker blev nummer tre, mens Max Verstappen tog andenpladsen i sin Red Bull.

Mercedes med Valtteri Bottas og Lewis Hamilton kom ind på fjerde- og femtepladsen, men det tyske storhold så fortsat ud til at kunne køre efter sejren, når først løbet køres.

Dagens to afkørsler stod Lance Stroll og Alexander Albon for, men ellers var det småt med drama på banen i Mexico.

Overraskelsen stod Toro Rosso for med sjette- og syvendepladsen til Danill Kvyat og Piere Gasly.

Gense livebloggen herunder.