Kevin Magnussen lignede igen sig selv i det seneste Formel 1-løb, men det var ikke nok.

Den danske Haas-kører er udeladt fra den powerranking over de aktuelt stærkeste kørere i feltet, som er blevet indført af Formel 1 i denne sæson.

Også på den seneste liste var Kevin Magnussen sendte uden for top-10 på grund af Aserbajdsjan-episoden, hvor han kom i infight med Toro Rossos Pierre Gasly og det er såmænd stadig den konrtovers, der spøger.

»På trods af hans fremragende form i Spanien (i det seneste løb, red.), er den tidligere nummer et på ranglisten uden for top-10 i denne uge. Hans score for de seneste tre løb - vores målestok for formen - får tæsk på grund af den skuffende og mere end kontroversielle præstation i Aserbajdsjan,« lyder begrundelsen for at udelade den danske racerkører, der dog er med som en såkaldt 'bobler'.

Kevin Magnussen fik ellers stor ros for sin sjetteplads i Barcelona, hvor han her i BT scorede et klokkeklart 12-tal for sin køreevner set over hele løbsweekenden. Også i de udenlandske medier, var der masser af roser til det danske Haas-islæt.

Men fordi Formel 1s powerranking nu altid baseres på de seneste tre grandprixer koster fortiden stadig dyrt for Kevin Magnussen, der faktisk lå nummer et på listen af de første to løb.

Ikke for Valtteri Bottas. Den finske Mercedes-kører er stadig nummer et på listen, mens hans holdkammerat, Lewis Hamilton, der har vundet de seneste to løb må nøjes med en tredjeplads.

Kevin Magnussen var også selv godt tilfreds med sin sjetteplads i Barcelona og konstarede efter løbet:

»I dag kunne det ikke have været gjort bedre!«

Næste Formel 1-løb køres 27. maj, hvor der bliver budt op til rigtigt gaderæs i Monte Carlo.