Kevin Magnussen sluttede som nummer otte i Belgiens Grand Prix, hvor Ferrari og Sebastian Vettel triumferede.

Danske Kevin Magnussen holdt sig ude af ballade og problemer og kørte fire gode VM-point hjem til Haas og sig selv i VM-stillingen og jagten på sejren i det såkaldte B-mesterskab.

Her hentede Kevin Magnussen ind på Nico Hülkenberg, som blev løbets helt store skurk, hvor der kun er tre points forskel mellem de to rivaler i kørernes individuelle VM-stilling.

Løbet startede nemlig med et ordentligt brag i Spa-banens berygtede sving et, hvor tyske Nico Hülkenberg bankede sin Renault-racer direkte op bag Fernando Alonsos McLaren, der fløj videre og ramte flere andre biler.

Kæmpe uheld i første sving. (REUTERS/Francois Lenoir)
Kæmpe uheld i første sving. (REUTERS/Francois Lenoir) Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

Det udløste en bunke af sammenstød og efterlod feltet decimeret. Blandt andre måtte også talentfulde Charles Leclerc, og senere Kimi Räikkönen og Daniel Ricciardo give op efter nærkontakt i første sving.

Kevin Magnusseen derimod udnyttede balladen og kørte sig et par positioner frem. Den danske racerkører kunne dog ikke følge sin teamkollega Romain Grosjean i løbets første halvdel, og han måtte også afgive en plads til Mercedes’ Valtteri Bottas undervejs.

Kevin Magnussen fandt dog mod afslutningen pludselig meget fart på softdækket, og han halede gevaldigt ind på Romain Grosjean igen, som blev nummer syv i Belgien.

Foran de to Haas-kørere sluttede de 'nye' Racing Point Force India-racere, men alt i alt en god pointhøst for Kevin Magnussenes team, selvom danskeren sluttede efter sin teamkammerat.

Nico Hülkenberg bankede op bag Fernando Alonso, og så var der ellers ballade. (REUTERS/Francois Lenoir)
Nico Hülkenberg bankede op bag Fernando Alonso, og så var der ellers ballade. (REUTERS/Francois Lenoir) Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

Vinderen af løbet på Spa blev Ferraris Sebastian Vettel foran Lewis Hamilton og Red Bulls Max Verstappen.

Du kan genopleve det hele i LIVE-bloggen her: