»Det er sindssygt.«

Sådan startede Kevin Magnussen sit svar over for tv 3+ efter Formel 1-løbet i Bahrain.

Løbet var danskerens comeback til motorsportens kongeklasse efter et års fravær, og den 29-årige racerkører fik mildt sagt et drømmecomeback.

Han endte nemlig på femtepladsen. Du kan se interviewet i toppen af artiklen.

Formula One F1 - Bahrain Grand Prix - Bahrain International Circuit, Sakhir, Bahrain - March 20, 2022 Mercedes' Lewis Hamilton and Haas' Kevin Magnussen in action during the race REUTERS/Hamad I Mohammed
Formula One F1 - Bahrain Grand Prix - Bahrain International Circuit, Sakhir, Bahrain - March 20, 2022 Mercedes' Lewis Hamilton and Haas' Kevin Magnussen in action during the race REUTERS/Hamad I Mohammed Foto: HAMAD I MOHAMMED
Vis mere

»Det er vildt at stå i den situation nu at have kørt en placering i top-5 hjem i et Formel 1-løb igen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,« sagde den mundlamme Haas-kører efter løbet.

»Det er crazy.«

Allerede inden løbet var fornemmelsen omkring Kevin Magnussen god, da han kørte en flot kvalifikation og startede som nummer syv.

Længe så det også ud til at blive danskerens placering i løbet, men to uheld med Red Bull-bilerne, der begge lå foran Kevin Magnussen, sendte danskeren op i top 5.

Kevin Magnussen skulle slet ikke have været en del af Formel 1-feltet i denne sæson, men grundet krigen i Rusland blev russiske Nikita Mazepin droppet af Haas-holdet.

Derfor blev danskeren hentet ind igen – helt ud af ingenting.

Indtil videre har det dog vist sig at være en god beslutning for det amerikanske hold.

Næste Formel 1-løb skal køres i Saudi-Arabien i den kommende weekend.