Kevin Magnussen lægger ikke skjul på, at han ikke gider at snakke om det. Længere.

»Det har været fuldstændigt blæst ud af proportioner,« siger den danske racerkører.

Han har givet et interview med det tyske medie Auto Motor und Sport, der undervejs blandt spørgsmål om karrierestart, farens rolle, kasseringen hos McLaren også lige vil høre nærmere om dengang for to år siden, da den danske Haas-kører kom i verbal infight med tyske Nico Hülkenberg. Foran rullende tv-kameraer.

Hvorefter Kevin Magnussen kom med den nu berømte ' 'Suck my balls'- kommentar.

Nico Hülkenbergkom i clinch med Kevin Magnussen.
Nico Hülkenbergkom i clinch med Kevin Magnussen. Foto: GERARD JULIEN
Vis mere

I dag siger han om situationen lige efter det ungarske grandprix:

»Hele epsioden og det fakutm, at jeg stadig den dag i dag bliver spurgt om det, viser, hvad der er galt med medieverdenen. Jeg forstår selvfølgelig hvorfor det er sådan - og jeg kan forstå, at folk gerne vil klikke på sådan nogle historier,« siger Kevin Magnussen til det tyske medie:

»Men hvis ikke det var blevet fanget på kamera, ville Nico og jeg overhovedet ikke have tænkt nærmere over det i dag.«

Siden er der desuden blevet skrevet en del om Kevin Magnussens forhold til Nico Hülkenberg.

Det har den danske Haas-kører et klart svar på:

»Jeg vil ikke sige, at vi har et forhold til hinanden. Vi er modstandere på banen. Vi er ikke venner. Selvfølgelig har jeg stor respekt for hans evner som racerkører. Han er meget talentfuld og komplet. Jeg har virkelig ikke noget mod ham,« siger Kevin Magnussen.

Han runder af med følgende svada:

»Mit slutreplik er helt enjelt, at min respekt for Nico er stor, og jeg har ikke noget personligt mod ham. Jeg kender ham ikke som menneske. Jeg har dog aldrig hørt andre tale dårligt om ham. Punktum.