Der var en kæmpefest hos Kevin Magnussen og Haas-teamet efter det historiske resultat i Østrig, hvor Kevin Magnussen blev nummer fem, mens kollegaen Romain Grosjean tog fjerdepladsen.

Gene Haas gik rundt med et lille lykkeligt smil. Romain Grosjean kastede sig i armene på sine jublende mekanikere. Teamchef Guenther Steiner grinede fjoget, da han blev tiljublet af danske fans, der hyldede ham på deres t-shirts.

Og Kevin Magnussen sagde storsmilende til B.T.

»Det her resultat betyder sindssygt meget for os. Det er stort boost for os i mesterskabet. Nu ligger vi nummer fem i konstruktør-mesterskabet, og jeg ligger nummer syv i kørermesterskabet. Så det må man sige er et boost,«

Haas-teamet fejrede holdets grandprix nummer 50 med en sensationel fjerdeplads til Romain Grosjean og en femteplads til Kevin Magnussen i Østrigs Grand Prix.

Et enormt resultat for feltets mindste Formel 1-team. Godt nok blev Romain Grosjean og Kevin Magnussen hjulpet frem af uheld til blandt andre begge Mercedes-racere. Men især Kevin Magnussen havde flere gode dueller undervejs med franske Esteban Ocon fra Force India.

En kamp, danskeren vandt.

»Vi havde en fed fight. Det tog mig nogle omgange at komme op til ham, men jeg fik det på plads og kom forbi ham med en fed overhaling,« konstaterede Kevin Magnussen.

Se de eksklusive billeder af festen her. Artiklen fortsætter underbillederne.

Kevin Magnussen jubler med de danske fans i Østrig. (Grand Prix Photo)
Kevin Magnussen jubler med de danske fans i Østrig. (Grand Prix Photo)
Vis mere

Magnussen fester med teamchef Günther Steiner og resten af Haas-garagen. (Grand Prix Photo)
Magnussen fester med teamchef Günther Steiner og resten af Haas-garagen. (Grand Prix Photo)
Vis mere

Magnussen omfavner sin løbsingeniør Giuliano Salvi. (Grand Prix Photo)
Magnussen omfavner sin løbsingeniør Giuliano Salvi. (Grand Prix Photo)
Vis mere

Festen ville ingen ende tage i Haas-garagen. (Grand Prix Photo)
Festen ville ingen ende tage i Haas-garagen. (Grand Prix Photo)
Vis mere

De jublede og jublede hos Haas efter 4. og 5. pladsen i Østrig.
De jublede og jublede hos Haas efter 4. og 5. pladsen i Østrig.
Vis mere

Alle mand var med på det glad familie-foto i Haas-pitten. (Grand Prix Photo)
Alle mand var med på det glad familie-foto i Haas-pitten. (Grand Prix Photo)
Vis mere

Red Bull Ring blev en hård omgang for racernes Pirelli-dæk, som med Kevin Magnussens egne ord faldt fra hinanden under den bagende sol.

Her er B.T.s karakter til Kevin Magnussen

»Det var svært og skræmmende. Dækkene faldt bogstaveligt talt fra hinanden. Jeg kom under pres bagfra, men ønskede ikke at presse dækkene særlig meget. Men det var jeg nødt til,« sagde danskeren og fortsatte:

»Det gjaldt virkelig om at holde tungen lige i munden og køre stærkt uden at gå over grænsen. Det er sådan noget, som er svært, men som lykkedes.«

Vinderen af løbet blev Red Bulls Max Verstappen foran Ferraris Kimi Raikkönen og Sebastian Vettel.