Det blev en hurtig afslutning for Kevin Magnussen i lørdagens Formel 1-kvalifikation, hvor han blev nummer 17.

Kevin Magnussen røg hurtigt ud af lørdagens Formel 1-kvalifikation i England.

Haas-køreren nåede ikke videre fra den første kvalifikationsrunde, der kaldes Q1.

Danskeren endte som nummer 17 ud af de 20 kørere på Silverstone-banen.

Kun tre kørere var dårligere end Magnussen. Nicholas Latifi (Williams) blev nummer 18, Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) nummer 19, mens Kimi Räikkönen (Alfa Romeo) endte på sidstepladsen.

Romain Grosjean, Magnussens holdkammerat, nåede derimod videre blandt de 15 bedste kørere i kvalifikationen. Franskmanden endte som nummer 15 og gik ikke videre fra Q2.

Hurtigst af alle var Valtteri Bottas fra Mercedes. Finnen snuppede pole position i søndagens Formel 1-grandprix.

Lewis Hamilton, der er regerende verdensmester og holdkammerat til Bottas, blev nummer to - blot 63 tusindedele efter Bottas.

Nico Hülkenberg (Racing Point), som var kommet ind som vikar på grund af et afbud, endte som treer.

Max Verstappen (Red Bull) endte som nummer fire, mens Daniel Ricciardo (Renault) blev femmer.

/ritzau/