Der var stor begejstring i Kevin Magnussens bil, da der blev viftet med det ternede flag i Australien.

Kevin Magnussen sluttede det første løb i sæsonen som nummer seks i Australien, og han fik dermed noget nær den bedste start på Formel 1-sæsonen.

Og da danskeren krydsede målstregen, var der naturligvis også masser af glæde at spore i danskerens stemme.

»Wuhuu! Fantastisk arbejde, gutter. Tak. Fantastisk bil. Jeg er så glad. Fantastisk start på sæsonen,« lød det på onboard-optagelserne umiddelbart efter sejren.


Hør optagelserne øverst i artiklen.

Kevin Magnussen var meget tilfreds sin egen præstation, også selvom det begyndte at blive lidt for spændende, da rivalen Nico Hülkenberg halede ind:

»Jeg er super glad. Jeg fik en god start og kom godt af sted. Jeg havde lige lidt på vej ud af pitten (efter pitstop, red.), dækkene var lidt kolde.Så ud af pitten var det rimelig glat. Det var lige på nippet, at Hülkenberg kom forbi, fortalte han til TV3 Sport efter løbet.

Valtteri Bottas løb med sejren i Australien og leverede også løbets hurtigste omgang, hvorfor han derfor scorede et ekstra point.