Der bliver ikke taget nogen chancer, når Formel 1-sæsonen langt om længe går i gang i weekenden.

»Folk får kun adgang til banen, hvis de kan vise en negativ test, der højst er fire dage gammel,« har Siegfried Schnabl sagt til det østrigske medie ORF.

Han er direktør hos Eurofins Genomics, der skal stå for den mest gennemgribende forandring for kører, mekanikere, journalister, officials – alle, der er involveret i de kommende løbsweekender.

For der vil blive gennemført omkring 12.000 coronatest i de små to uger, Formel 1-cirkusset opholder sig i Østrig, hvor de to første løb af sæsonen skal køres.

Der bliver ingen fans til at benyttet overgangsbroen her på Red Bull Ring-i de kommende to weekender.
Der bliver ingen fans til at benyttet overgangsbroen her på Red Bull Ring-i de kommende to weekender. Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

»Der er omkring 3.000 mennesker på banen, der vil have adgang til vigtige zoner, så de skal alle testes,« siger Siegfried Schnabl.

Og det kommer altså til at ske igen og igen med højst fire dages interval begyndende i morgen, torsdag.

På grund af coronapandemien er 2020-sæsonen lagt fuldstændigt om, og den begynder altså i juli i stedet for i marts. Indtil videre er der planlagt otte løb:

  • 5. juli: Østrig.
  • 12. juli: Østrig.
  • 19. juli: Ungarn.
  • 2. august: England.
  • 9. august. England.
  • 16. august: Spanien.
  • 30. august: Belgien.
  • 6. september: Italien.

Ved sæsonstarten i Østrig vil der selvfølgelig ingen publikummer være på Red Bull Ring. Samtidig skal kørere holde sig totalt isolerede på de hoteller, der er blevet anvist. De må på ingen måde tage kontakt til de lokale østrigere.

De forskellige teams er begyndt at ankomme til Østrig.
De forskellige teams er begyndt at ankomme til Østrig. Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

Også efter løbet vil der være tydeligt forandringer for de tv-seere, der ser med.

»Proceduren på podiet kan ikke ske, som vi kender det,« siger Formel 1's sportslige chef, Ross Brawn, ifølge Bild.

Mediet skriver, at der derfor ikke blive sprøjtende champagneflasker fra kørerne og heller ingen overrækkelse af trofæer.

Du kan selvfølgelig følge årets første Formel 1-weekend live her hos B.T.