Lewis Hamilton og Mercedes leverede et mesterstykke og slog Verstappen i flot duel. Magnussen blev nummer 13.

Søndagens ungarske grandprix leverede ikke tiltrængt opmuntring til Kevin Magnussen og Haas-teamet, der igen måtte notere et stort rundt nul i kolonnen med VM-point.

Formel 1-løbet blev vundet af Lewis Hamilton (Mercedes)

Danskeren fik masser af ros i teamradioen for sin kørsel, men det endte med en flad 13.-plads.

Red Bulls Max Verstappen åbnede i front, men han blev løbet igennem presset hårdt af Lewis Hamilton (Mercedes).

Verstappen lignede længe en vinder, men Hamilton og Mercedes lagde en perfekt strategi med et uventet ekstra pitstop.

For selv om det længe så håbløst ud for briten i forhold til at indhente Verstappen, så viste Mercedes-teamet sig i sidste ende klogest.

Beregningerne holdt stik, og på 66. af løbets 70 omgange kørte Hamilton forbi hollænderen, og verdensmesteren kørte sikkert sejren hjem.

Treer i løbet blev Sebastian Vettel (Ferrari). Kevin Magnussens teamkollega, Romain Grosjean, udgik på sin 51. omgang.

Franskmanden begyndte ellers løbet som nummer ni, men han blev hurtigt kørt ud af pointene, og problemer med vandtrykket tvang i sidste ende Grosjean til at parkere sin racer.

/ritzau/

Du kan læse, hvordan det forløb i LIVE-bloggen her: