Romain Grosjean var rasende. Meget endda.

For selvom søndagens uheld på Formel 1-banen i Italien ikke gik direkte ud over ham, ramte det hans danske holdkammerat Kevin Magnussen, der kørte galt efter hans bil blev ramt bagfra. Bilen blev smadret, og dermed var løbet slut for danskeren, før det nærmest var startet.

Og den voldsomme episode fik Romain Grosjean op i det røde felt i en sådan grad, at han kom med en voldsom opsang over radioen. Udbruddet kan ses i toppen af artiklen.

»Det var fucking dumt fra hvem end det var oppe foran,« lød det fra den rasende franskmand, der bestemt ikke holdt sig tilbage med skideballen.

»Prøver de at få os slået ihjel, eller hvad sker der? Det her er det værste, jeg nogensinde har set,« råbte en vred Romain Grosjean, der heller ikke kunne lade være med at bruge et par bandeord.

Tv-billederne viste, at det umiddelbart var Giovinazzi og Latifi, der var skyld i det grimme sammenstød.

De udgik også begge to efter uheldet, der skete efter syv omgange. Heldigvis kom ingen til skade i uheldet, der skete på en opløbsstrækning efter en periode med safetycar. Da den var kørt ind, var flere kørere lidt for ivrige frem mod startstregen, og det resulterede altså i, at de ramte nogle af de forankørende konkurrenter.

Efterfølgende var løbet suspenderet i et godt stykke tid, imens der blev ryddet op.

Du kan følge dagens løb LIVE på bt.dk lige her.