Belgiens Grand Prix i Spa-Francorchamps blev sent lørdag ramt af en tragedie. Et masse-crash på anden omgang af Formel 2-løbet kostede Anthoine Hubert livet.

Den 22-årige franskmand var regerende GP3-mester, og var i gang med en imponerende debutsæson i Formel 2. Han havde allerede vundet løbene i forbindelse med Monacos og Frankrigs Grand Prix, og var optaget i Renaults prestigefyldte Sport Academy, hvor også danske Christian Lundgaard er med.

Hubert blev anset for en kommende Formel 1-kører indtil hans lovende karriere fik en tragisk ende med ulykken i Spa-Francorchamps.

Racer-folket elsker og frygter på samme tid banen i Ardenner-bjergene. De elsker den på grund af de udfordrende sving, der som ingen anden bane giver kørerne mulighed for at udfolde deres talent. Og de frygter den på grund af de voldsomme hastigheder.

Haas-Ferrari på vej ned mod det berygtede Eau Rouge sving under træningen til Belgiens Grand Prix 2019
Haas-Ferrari på vej ned mod det berygtede Eau Rouge sving under træningen til Belgiens Grand Prix 2019 Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Den er ekstremt hurtig. Teknisk. Og udfordrende!« har Kevin Magnussen sagt om Spa-Francorchams.

Allerede i 1920´erne blev det kørt væddeløb på landevejene mellem småbyerne Francorchamps, Malmedy og Stavelot udenfor kurbyen Spa. Den 14 km lange landevejsbane var derfor selvskreven til en plads i løbskalenderen, da Formel 1-VM startede i 1950.

I mange år kæmpede Spa-Francorchamps med Reims i Frankrig og Monza i Italien om at være den hurtigste bane i Formel 1-VM. Det var en kamp, der fik tragiske konsekvenser.

I 1960 crashede datidens absolutte superstar Stirling Moss under træningen til Belgiens Grand Prix. Baghjulsophænget i hans Lotus brød sammen, og han blev kastet ud af bilen med over 150 km/t (sikkerhedsseler blev først indført i Formel 1 i starten af 1970´erne).

Fernando Alonso (McLaren-Honda) crashede dramatisk i første svng af Belgiens Grand Prix 2018 i Spa-Francorchamps.
Fernando Alonso (McLaren-Honda) crashede dramatisk i første svng af Belgiens Grand Prix 2018 i Spa-Francorchamps. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Moss brækkede næsen og begge ben, og det var tydeligt, at sikkerhedsforholdene ikke var optimale. Der var ingen ambulancer i nærheden af ulykkesstedet, og en anden Lotus-kører, Michael Taylor, var en af de første, der nåede frem til Moss.

Han stoppede, og da han så sin landsmands tilstand, hoppede han tilbage i sin racer, og kørte hurtigt mod pitten for at rekvirere en ambulance.

Halvvejs rundt på banen brød hans styretøj sammen, og han crashede så alvorligt, at han aldrig kom til at køre race igen.

Dagen efter, på 20. omgang i løbet, mistede den unge englænder Chris Bristow herredømmet over sin Cooper, røg ud af banen og ind gennem et ståltrådshegn og var dræbt på stedet.

Bare fem omgange senere omkom hans landsmand Alan Stacey, da han blev ramt af en fugl i ansigtet, og røg af banen.

På trods af det tragiske løb i 1960 fortsatte Formel 1 på Spa-Francorchamps. Selvom der var tale om en landevejsbane på offentlige veje, blev Spa-Francorchamps i 1960´erne den hurtigste i VM-serien.

Sikkerhedsforholdene var ikke så gode som på de permanente baner, og i 1971 besluttede Formel 1-kørerne at boycotte løbet.

Det skete efter mexicaneren Pedro Rodriguez havde vundet Belgiens Grand Prix i 1970 med en gennemsnitsfartpå 241,3 km/t.

Dermed er løbet for snart 50 år siden stadig det syvendehurtigste i Formel 1-historien – kun overgået af seks løb på højfartsbanen i Monza i det nye årtusinde.

Fra 1972-82 blev Belgiens Grand Prix afviklet på de permanente baner i Nivelles og Zolder, men i 1983 var man klar med en ny, kortere, sikrere men stadig lynhurtig version af Spa-Francorchamps banen.

Mange af de oprindelige sving var bibeholdt, og kørerne elskede fra starten den nye bane med de store udfordringer. Alle Formel 1-kørere har Spa-Francorchamps på listen over deres yndlingsbaner.

I 2016 havde Kevin Magnussen, der dengang kørte for Renault, karrierens hidtil største crash på Spa-Francorchamps. Danskeren var i gang med at grundlægge en overhaling af sin teamkammerat Joylon Palmer, da han drønede gennem Eau Rouge-svinget med mere end 300 km/t.

Kevin Magnussens Renault efter den dramatiske crash i Eau Rouge-svinget under Belgiens Grand Prix 2016.
Kevin Magnussens Renault efter den dramatiske crash i Eau Rouge-svinget under Belgiens Grand Prix 2016. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Efter at have ramt curben (kantstenen) mistede han herredømmet, og selvom han nåede et bremse en smule, udsatte sammenstødet med barrieren ham for hele 42g.

Bortset fra hudafskrabninger slap han uskadt, men løbet blev stoppet i 20 minutter, mens man reparerede autoværnet, og der blev ryddet om på ulykkesstedet.

»Det er helt klart den vildeste crash jeg har haft,« sagde han dengang.

Sektionen omkring Eau Rouge er med rette både berømt og berygtet. I 1985 var det her Tysklands store Formel 1-håb Stefan Bellof omkom i en sportsvognsulykke, og det var Anthoine Hubert blev dræbt lørdag.