Foreløbig er årets første Formel 1-løb aflyst eller udskudt, så sæsonen lige nu først er sat til at begynde den 7. juni i Baku, Aserbajdsjan, og det vil få omfattende konsekvenser for sporten.

Der er således ingen garanti for, at feltet stadig omfatter 10 teams, når VM 2020 genoptages.

Formel 1 er som bekendt verdens dyreste sport, og corona-virussen kan tage livet af flere af de økonomisk svageste teams.

Selvom alle teams sparer penge ved ikke at køre løb, vil besparelsen slet ikke stå mål med de faste udgifter og de omfattende tab af indtægter.

Et Formel 1-team har i dag mellem cirka 250 og 1.000 ansatte. Lønudgifter er derfor en stor post i budgettet, og medmindre man begynder at fyre folk, ændrer det sig ikke, selvom man ikke kører løb. Det samme gælder de faste udgifter til hovedkvarteret.

Et Formel 1-team har principielt tre indkomstkilder. Budgettet kommer fra Formel 1-organisationen, fra sponsorer og fra ejerne. Alle tre bliver ramt af aflysningerne.

Formel 1-organisationen uddeler sportens indtægter fra løbsafgifter og tv-aftaler til de 10 team. Det sker ud fra en kompliceret og hemmelig fordelingsnøgle, men i meget runde tal står indtægterne fra Formel 1-organisationen for cirka en tredjedel af de fleste teams budgetter.

Med færre løb har Formel 1-organisationen dermed færre penge at uddele, og det betyder et markant fald i indtægterne for alle teams.

Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Sponsorindtægterne vil også blive påvirket af de aflyste løb og den generelle usikkerhed om 2020-sæsonen. En Formel 1-sponsor er med i sporten af to grunde: ved at have sit navn på biler og kørere får man eksponering og goodwill hos tilskuere og tv-seere, og man kan invitere gæster med til løbene.

Så længe der ikke køres løb, får en sponsor ikke udbytte af sin investering, og det vil betyde, at teams både kan miste eksisterende sponsorer og få meget svært ved at tiltrække nye.

Ejerkredsen bag de enkelte teams bliver også ramt. Med faldende indtægter fra Formel 1-organisationen og sponsorer må de dække de huller, der opstår i budgetterne.

Det har ejere som Mercedes, Fiat/Ferrari og Renault råd til, men i en tid, hvor alle bilfabrikker er under stigende økonomisk pres, kan krisen alligevel få store konsekvenser.

Fordi man på direktionsgangen hos de store bilfabrikker anser Formel 1 som en god forretning, hvis det koster x antal millioner om året, er det ikke sikkert, at sporten er lige så interessant, hvis den pludselig belaster budgettet med flere hundrede millioner kroner mere end beregnet.

Hos de 'privatejede' teams er situationen endnu mere kritisk, og det kan føre til lukninger. For racergale multimillionærer som Dietrich Mateschitz (Red Bull og Alpha Tauri), Lawrence Stroll (Racing Point), den svenske Rausing-familie (Alfa Romeo) og Gene Haas er Formel 1 på mange måder bare en kostbar hobby.

Altså noget, man tager sig råd til i økonomisk gode tider, men ikke nødvendigvis noget, man i økonomisk svære tider har lyst til at bruge endnu flere penge på.

Ejeren af Kevin Magnussens Haas F1 Team, den amerikanske multimillionær Gene Haas, har for eksempel længe klaget over, at Formel 1 ikke gav økonomisk mening. Med de faldende indtægter fra Formel 1-organisationen og de manglende sponsorer ser regnestykket endnu dårligere ud.