Kevin Magnussen og de andre Formel 1-stjerner holder lige nu juleferie.

Men allerede efter nytår begynder nedtællingen til den nye sæson i 2019, der som altid skydes i gang i Melbourne til marts.

Her venter som altid en dramatisk og tæt sæson alle steder i feltet, hvor danske Kevin Magnussen får sit at slås med både internt og mod alle de andre konkurrenter i feltet.

B.T. har udvalgt de 10 vigtigste ting, du skal holde øje med i den nye Formel 1-sæson.

(REUTERS/Henry Romero)
(REUTERS/Henry Romero) Foto: Henry Romero
Vis mere

1. Hamiltons jagt på Schumacher: Lewis Hamilton er allerede historisk og den bedste i det senest årti. Men englænderen ser fortsat sulten ud.

Og når man har fem VM-titler og en hurtig Mercedes, så ville det være dumt ikke at jagte den ultimative rekord - Michael Schumachers syv VM-titler.

Lewis Hamilton er 33 år gammel, og han lader til at have fysikken til at fortsætte flere år endnu.

Englænderen ligner igen den helt store VM-favorit i 2019.

Romain Grosjean og Kevin Magnussen kommer i hård kamp. (Mark Thompson/Getty Images/AFP)
Romain Grosjean og Kevin Magnussen kommer i hård kamp. (Mark Thompson/Getty Images/AFP) Foto: Mark Thompson
Vis mere

2. Magnussen vs Grosjean: Skal Kevin Magnussen på et tidspunkt gøre sig håb om et sæde og en VM-titel, skal han snart slå Romain Grosjean regulært i alle discipliner over en hel sæson.

Danskeren vandt næsten den interne kamp hos Haas i 2018, og selv om kvalifikationen gik til Grosjean, var sæsonen en fremgang for Magnussen.

Kevin Magnussen får igen brug for en stærk sæsonstart, hvis duellen skal tippe til hans fordel.

Og så skal han være vågen om lørdagen. Det er her, Romain Grosjean for alvor slår til.

Sebastian Vettel får sin sag for i 2019. (Photo by Nelson ALMEIDA / AFP)
Sebastian Vettel får sin sag for i 2019. (Photo by Nelson ALMEIDA / AFP) Foto: NELSON ALMEIDA
Vis mere

3. Vettels dødsdans: Sebastian Vettel er presset på flere fronter. VM-titlen glippede i år, og tyskeren begik overraskende mange fejl i kampen mod Lewis Hamilton.

Selv om opgøret med Hamilton blev tabt, kunne Sebastian Vettel vide sig sikker på, at han ikke havde en alvorlig konkurrent i Kimi Räikkönen internt hos Ferrari.

Sådan en konkurrent får han nu. Talentet Charles Leclerc gør i 2019 sit indtog hos Ferrari, og den unge monegasker kommer ikke for at være 2.-kører.

Leclercs talent er til at blive en fremtidig verdensmester, og slår han Vettel, kan det være enden på tyskerens tid hos Ferrari. Så er Vettels løn brugt bedre et andet sted.

Kevin Magnussen skal holde på hele sæsonen. (Foto: NELSON ALMEIDA/Ritzau Scanpix)
Kevin Magnussen skal holde på hele sæsonen. (Foto: NELSON ALMEIDA/Ritzau Scanpix) Foto: NELSON ALMEIDA
Vis mere

4. Kevin Magnussens efterår: Danskeren var i begyndelsen af 2018 den bedste udgave af sig selv i Formel 1. Men Kevin Magnussen fik på ny det, der lignede et formdyk, efter sommerpausen.

Noget er blevet forsøgt forklaret med en opdatering til raceren, der ikke passede danskerens kørestil.

Men der var også svipsere i efteråret, som Kevin Magnussen ikke lavede i det nærmest fænomenale forår, han leverede i Haas-raceren.

Kevin Magnussen vil sikkert uofficielt have det som mål at køre gennem sæsonen på samme niveau både i for- og efterår.

Red Bull satser stort i 2019. (EPA/SRDJAN SUKI)
Red Bull satser stort i 2019. (EPA/SRDJAN SUKI) Foto: SRDJAN SUKI
Vis mere

5. Red Bull i genistreg eller fatal fiasko: Red Bull har ry for at have Formel 1-feltets bedste bil. Men i år har teamet taget en chance. Træt af Renault og med trang til at blive centrum for motorleverandøren har fået Red Bull til at skrive kontrakt med Honda.

Honda har forbedret sig siden tiden med McLaren, men de har stadig været langsommere end Ferrari, Mercedes og Renault.

Red Bull har haft en sæson til at se japanerne an hos juniorholdet Toro Rosso, og det har overbevist dem om, at Honda har gang i noget rigtigt.

Det virker som et sats, men det skulle ligne teamchef Christian Horner dårligt, hvis holdet falder helt igennem.

McLaren og Williams ligner umiddelbart bundhold. (EPA/Miguel Sierra)
McLaren og Williams ligner umiddelbart bundhold. (EPA/Miguel Sierra) Foto: Miguel Sierra
Vis mere

6. Hvem bliver bundhold? Umiddelbart ligner McLaren og Williams feltets dårligste. Men, men, men. Saubers fremgang og Kimi Räikkönen i raceren kan give teamet et voldsomt boost frem i feltet.

Her kører Haas og Kevin Magnussen en lidt uvis skæbne i møde. Holdet overraskede stort i 2018, men er presset fra flere sider.

Renault ser kun bedre og bedre ud. Sauber er der som sagt, men også Force India med ny kapital i ryggen må blive bedre i 2019.

Toro Rosso kan også få det svært med den lidt utilregnelige Honda-motor. Japanernes motor ventes dog at blive stærkere i takt med det nye Red Bull-samarbejde.

Pierre Gasly kan blive den nye badboy over radioen. (Peter Fox/Getty Images/AFP)
Pierre Gasly kan blive den nye badboy over radioen. (Peter Fox/Getty Images/AFP) Foto: Peter Fox
Vis mere

7. Ny radio-badboy: Fernando Alonso er fortid i Formel 1, og dermed kan man frygte den radiotavshed, som spanierens afsked vil bringe med sig.

Der er dog allerede nogle potentielle radio-bobler rundt om i feltet. Her skiller specielt franske Pierre Gasly sig ud som en rigtig speed-snakker over radioen.

Den 22-årige franskmand viste i sin første sæson flere gange prøver på sit talent for at råbe i radioen.

Her fik konkurrenter og mekanikere tørt på, hvis de ikke flyttede sig på banen eller løb hurtigt nok i garagen.

Robert Kubica gør comeback. (REUTERS/Ahmed Jadallah)
Robert Kubica gør comeback. (REUTERS/Ahmed Jadallah) Foto: AHMED JADALLAH
Vis mere

8. Vildt comeback: Robert Kubicas comeback til Formel 1 er sympatisk, men også en stor lottokupon. Godt nok har Robert Kubica testet Formel 1-biler de seneste år, men det har aldrig været, når forholdene er sat på spidsen.

Og det er her, polakken for alvor kommer på prøve. Kan hans ellers invaliderede arm holde til belastningerne på bybaner som Monaco eller til et varmt og udmarvende race i Singapore?

Robert Kubica var i sin storhedstid en fantastisk Formel 1-kører. Der er blot gået otte år siden, og Formel 1 er en helt anden størrelse nu.

Men igen. Det bliver interessant at følge 34-årige Robert Kubica hos Williams over for talentfulde George Russel.

Der må fyldes mere benzin på bilerne i 2019. (SAEED KHAN / AFP)
Der må fyldes mere benzin på bilerne i 2019. (SAEED KHAN / AFP) Foto: SAEED KHAN
Vis mere

9. Mere brændstof: Kevin Magnussen mistede VM-point, fordi han brugte for meget benzin. Og den 'lave' brændstofmængde har længe været en torn i øje på kørere og fans, som bare vil se race for fuld skrue.

Den begrænsede mængde brændstof har til tider været skyd i, at kørerne har tilbagelagt omgange, hvor de letter mere på speederen end omvendt.

Det med brændstofmængden forsøger Formel 1 nu at gøre op med ved at hæve grænsen fra 105 til 110 kilogram brændstof.

Spørgsmålet er, om det får den ønskede effekt, da bilerne får bredere vinger og mere downforce - og dermed skal der i teorien bruges mere benzin på at presse raceren fremad.

Lando Norris er et af de nye stjerneskud i 2019. (Photo by GIUSEPPE CACACE / AFP)
Lando Norris er et af de nye stjerneskud i 2019. (Photo by GIUSEPPE CACACE / AFP) Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

10. Engelske 'wonderboys': To engelske talenter gør deres debut i Formel 1 for hver sit hæderkronede britiske team. Lando Norris får chancen hos McLaren, mens George Russel tørner ud hos Williams.

Der er ingen tvivl om, at de to unge kørere på 19 år og 20 år har resultaterne til at få chancen i kongeklassen.

Deres eneste problem er, at såvel McLaren som Williams igen risikerer at få svært ved at følge med. Det kan tage pusten ud af den første medvind, som de to englændere uden tvivl vil få fra de store britiske medier.

Men umiddelbart ligner tilgangen af Lando Norris og George Russel en styrkelse af feltet og to langstidsholdbare kørere til fremtiden.