Kevin Magnussen har været hurtig torsdag formiddag.

Så hurtig, at BBC ledende Formel 1-skribent, Andrew Benson, har svært ved at tro det.

»Jeg spekulerer over, hvad der foregår?« lyder det fra Andrew Benson i BBCs liveblog fra torsdagens træning.

Fakta er da også, at Kevin Magnussen har kørt rigtigt hurtigt.

Op til frokostpausen har kun Ferraris Sebastian Vettel kørt hurtigtere end den danske Haas-kører.

Få et overblik over torsdagens formiddags-tider her:

Og Andrew Bensons reaktion på Kevin Magnussens kørsel kom endda inden, at den 25-årige dansker satte sin allerhurtigste tid.

»En serie på 1.18,576, 1.18,633 og 1.18, 989 fra Magnussen på super-soft. Det er faktisk helt utrolige tider fra Haas. Så utrolige tider faktisk, at man kommer til at tænke på, om det kan passe,« skriver Andrew Benson.

Mens Sebastian Vettel satte sin hurtige tid på hyper-soft-dæk, satte Kevin Magnussen sin tid på det lidt langsommere super-soft-dæk.

Også det kan Andrew Benson slet ikke forstå:

»Hvis man udligner forskellen – og ignorerer mængden af brændstof på racerne – betyder det, at Haas faktisk er hurtigere end Ferrari. Og det kan da ikke være rigtigt?« lyder det fra den respekterede Formel 1-reporter.

Ferrari og Haas kører med den samme Ferrari-motor.

Torsdagens eftermiddagssession er begyndt kl 14 på Cirvuit de Catalunya. Du kan følge med i BTs livedækning her