Kevin Magnussen fortæller i et eksklusivt tilbageblik om alle sine Formel 1-favoritter.
Formel 1 fejrer jubilæum, når Kinas Grand Prix på søndag er løb nummer 1000 siden VM-serien startede i 1950.
»For en Formel 1-fan som mig er det rigtig stort,« siger Kevin Magnussen til B.T.
»Som regel har vi for travlt til at tænke over historien, men det her er en weekend, hvor vi skal fejre Formel 1. Det er skønt at se de gamle biler, der er udstillet i paddocken. De erindrer os om, hvor fantastisk Formel 1-historien er,« siger Kevin Magnussen.
Den danske Formel 1-kører har fulgt sporten hele sit liv.
»Det første grandprix, jeg overværede var Europas Grand Prix 1993 i Donington, men jeg husker ikke noget, for jeg var kun omkring et halvt år og sov det meste af tiden,« siger han med et grin.
»Jeg tror, jeg så det første løb i fjernsynet, da jeg var to-et-halvt år gammel. Det første løb, jeg husker, jeg var med til sammen med min far, var Belgiens Grand Prix 1997. Det, der gjorde størst indtryk, var larmen fra de V10-motorer, de brugte dengang – den glemmer jeg aldrig.«
Kevin Magnussen tøver ikke, da B.T. beder ham udpege den største kører i Formel 1-historien.
»Ayrton Senna!,« siger han bestemt.
»Hvis jeg skal nævne tre, er det Senna, Jim Clark og Stirling Moss. Og selvfølgelig kommer man ikke uden om Michael Schumacher, men det er mest, fordi han var så effektiv.«
»Senna havde et helt specielt talent, og så havde han en kompromisløs kørestil, jeg er vild med.«
»Samtidig var han en stor personlighed, der kunne sætte ord på sine følelser i en racerbil. Han var god til formulere sig om alt det, der sker inde i hovedet på én, når man kører race.«
»Det, jeg hører om Jim Clark fra de andre gamle kørere, tyder på, at han var ultra-talentfuld. Og han vandt en helt vanvittig procentsats af de Formel 1-løb, han kørte. Han var noget helt speciel i forhold til car-control og fart.«
»Moss er bare så cool. Han er i mine øjne prototypen på en rigtig racerkører. Han kørte jo alle typer racerbiler, og vandt i dem alle sammen. Om det så var et bakkeløb i en mudderpøl, var han bare sindssygt god. Og det liv, han levede, hvor han rejste hele tiden rundt med sin mekaniker, og kørte 80-90 løb om året.«
»Han kørte i den periode, hvor Formel 1-kørere begyndte at blive berømte, og han var vel sportens første superstjerne. Men der var ikke så mange penge i sporten dengang. Moss kørte race, fordi han elskede det. Fordi han ikke kunne lade være.«
Når Kevin Magnussen skal udpege det bedste team i Formel 1-historien, vælger han McLaren. Her kørte han selv i 2014, og her kørte hans far midt i 90erne, men de seneste år har teamet være i krise. Magnussen er den eneste McLaren-kører, der har været på sejrskamlen siden 2012 (med andenpladsen i Australiens Grand Prix 2014).
»McLaren har haft en dårlig periode i de seneste år, og det er synd. Men hvis man ser bort fra årene siden 2012, er det i mine øjne det bedste team i Formel 1-historien. Både på grund af min egen og min fars historie med dem, men også fordi de var gode stort set fra de startede i Formel 1 i 1966 til 2012. Og i hvert fald de mest stabile.«
»Den mest ikoniske bane i Formel 1-historien er nok den gamle Nürburgring Nordscleife eller Spa-Francorchamps. Blandt de nyere baner er det Suzuka og den seneste version af Silverstone.«
McLaren har ifølge Kevin Magnussen også bygget Formel 1-historiens bedste bil.
»Den McLaren MP4/4 (foto), Ayrton Senna og Alain Prost kørte i 1988, er min favorit. Den er bare så smuk. Og så er der Ferraris 1961-model, som de kaldte for ’hajnæsen. Den havde godt nok kun en 1,5-liters motor, men den var bare så flot og unik.«
»Ferraris 312-modeller som Niki Lauda kørte i 1970´erne var også rigtig fine. Men der er så mange smukke Formel 1-biler. Jim Clarks grønne Lotus med den gule stribe var også flot.«
»Det er svært at sige, hvad der gør en Formel 1–bil smuk i mine øjne. For mig er det ligesom et flot maleri; det er svært at sætte præcise ord på, hvorfor man er vild med det.«
»Det er også svært at sige, hvilke af de 1000 grandprix'er, der var bedst, for der har jo været så mange spændende løb. Fra de senere år vil jeg nævne Canadas Grand Prix 2011, der startede i regnvejr bag safety-car´en, og som senere måtte afbrydes i to timer, og til sidst blev vundet af Jenson Button. Det var så spændende!«
»Jeg vil også nævne finalen 2008 i Brasilien, hvor VM blev afgjort i sidste sving. Og ud fra et personligt synspunkt selvfølgelig Australiens Grand Prix 2014. Det var fantastisk at starte min Formel 1-karriere med en andenplads. Det var ikke en sejr – men det føltes sådan.«
