Kevin Magnussen er en af de bedste i feltet.

I hvert fald når det kommer til evnerne på rattet og rå speed. Det mener racerkører Ronnie Bremer.

»De færreste ved, hvor god Kevin Magnussen egentlig er på et rat. Målt på ren, rå speed er han i min top-3 over alle kørere i Formel 1-feltet i øjeblikket,« siger han, men tilføjer dog:

»Det skinner bare ikke altid helt igennem, fordi der er en masse andre scenarier, biler og alt muligt andet (der spiller ind, red.).«

Det har hjulpet og gavner stadig Magnussens udvikling enormt, at han er hos et hold som Haas, hvor der er kommet ro på tingene, mener B.T.s motorsportsjournalist Daniel Remar:

»Det har været super godt for ham at få de her trygge rammer. Der er ikke nogle politiske agendaer, og det har han haft det vildt svært med både hos Renault og McLaren,« siger han.

Men der er dog alligevel nogle udfordringer for Kevin Magnussen, som kan bremse hans udvikling som racerkører.

»Han siger jo, han vil være verdensmester, og den ambition har han jo ikke sluppet. I løbet af denne kontraktperiode (hos Haas, red.) skal han tage skridtet op, og der er nogle ting, jeg godt kan være lidt bekymret for,« siger Daniel Remar.

Kevin Magnussen. Vis mere

Daniel Remar peger blandt andet på Kevin Magnussens ikke altid store samarbejdsvillighed, når det kommer til sponsorer og det at vise sig i hele det store sponsor-univers, der også hører til Formel 1.

»Det der med, at han ikke skal ud og lave så mange sponsorevents, som også er en god ting for ham personligt som racerkører. Men det skurer bare lidt i mine ører, når man ved, hvor meget det betyder, især i Formel 1, at du vil dine sponsorer og præsterer på det område.«

I denne udgave af K-Magazine kigger dagens panel også nærmere på den store kørerkabale, der er ved at gå op forud for den kommende sæson.

Her ser Daniel Remar og Ronnie Bremer nærmere på de mange omrokeringer, nye kørere i sæderne og ikke mindst dem, der ikke har fået en plads. For hvad skal der eksempelvis ske med en kører som Esteban Ocon? Og hvad siger panelet til, at Daniil Kvyat vender tilbage til Formel 1-feltet?

Her ses Sophia Floerschs forulykkede racer på Macau i Kina. Vis mere

Og så bliver den forfærdelige ulykke fra Formel 3-løbet i Macau, Kina, hvor en ung racerkører kom rigtig galt af sted og brækkede ryggen, også taget op.

For er sikkereheden i motorsport god nok? Det diskuterer panelet, og Ronnie Bremer fortæller om en af sine værste ulykker, der fandt sted på netop Macau-banen, hvor den unge Formel 3-kører Sophia Floersch kørte galt i weekenden.

K-Magazine er B.T.s podcast, der handler om Kevin Magnussen og Formel 1. Her går vi tæt på den danske racerkører og kigger nærmere på store og små temaer og begivenheder fra den store Formel 1-verden.

Find alle episoder af K-Magazine her i iTunes.

Se også