I lørdagens Formel 1-kvalifikation fik Kevin Magnussen aldrig fundet farten i Haas-raceren.

Kevin Magnussen skal starte som nummer 17 i søndagens Formel 1-grandprix i Monaco.

Den danske Haas-kører røg ud i første kvalifikationsrunde (Q1) som en af de fem dårligste.

Det samme gjorde holdkammeraten Nico Hülkenberg, der skal starte søndagens løb som nummer 18.

Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

Dermed bliver det et vanskeligt løb for Magnussen i Monaco, som traditionelt byder på en bane med smalle gader og passager. Det gør det svært at overhale.

Det hjalp heller ikke Magnussen, at der var en større pause på grund af et uheld på banen.

Sergio Perez smadrede sin Red Bull-racer ind i barrieren i Q1. Det betød, at han ødelagde venstre baghjul og en stor del af venstre side af bilen.

Uheldet udløste rødt flag, mens en kran fragtede bilen ud af banen. Perez slap uskadt fra episoden, men skal starte på sidstepladsen i søndagens løb.

Q1 blev sat i gang igen med ti minutter tilbage, og kort efter røg Magnussen ned blandt de fem dårligste kørere.

Det lykkedes dog danskeren at komme op i midten af feltet, men tiden var ikke god nok til at blive på den placering.

Kvalifikationen er stadig i gang i Monaco.