Sådan kan synet se ud i København, hvis alt går efter planen.
Sådan kan synet se ud i København, hvis alt går efter planen. Foto: DAVID MDZINARISHVILI

KOMMENTAR

Hvis der er nogen, der stadig tvivler på, at Formel 1 i København er en god ide, bør de kigge på Miami i Florida. Her besluttede bystyret anført af borgmester Francis Duarez torsdag enstemmigt at arbejde for at afvikle et Formel 1 Grand Prix i byens Downtown-gader.

»Formel 1 er en verdensomspændende sport med cirka 1,8 milliarder seere årligt,« sagde Duarez ifølge ugebladet Autosport inden afstemningen.

Han er ikke i tvivl om, at Formel 1 vil forbedre byens image, og han understregede også, at han forventede, at grandprix´et ville blive en rigtig god forretning.

»Formel 1-løbet har potentiale til at pumpe 2,8 milliarder US Dollars (cirka 17 milliarder kroner) ind i den lokale økonomi,« fortsatte Suarez med henvisning til tal fra USA´s anden grandprix-arrangør, Austin i Texas, for årene 2012-15.

532352235456532465253553

Jose Pepe Diaz, kommissær for Miami Dade County, tilføjede: »Jeg tror på dette vil skabe en utrolig indkomst for byen og det sydlige Florida – langt større end alt andet. Det vil være som at have Super Bowl hvert eneste år.«

Bystyret går efter en 10-årig kontrakt med det første Formel 1-grandprix allerede i næste sæson.

Miami har tidligere (i 2015) forsøgt sig med en afdeling af Formel E-mesterskabet for elektriske biler, der angiveligt også gerne vil til København. Formel E fik dog kun en enkelt optræden i byen, inden Miami igen trak sig ud.

Miami er sammen med København, London, New York og Las Vegas en af de byer, Formel 1-organisationen selv har nævnt som oplagte ønskemål for fremtidige løb.

»Formel 1 i Miami er en fantastisk mulighed for bringe den største motorsports-begivenhed på planeten til en af verdens ikoniske byer,« siger sportens kommercielle chef Sean Bratches.

Et kommende grandprix i Miami vil ikke spærre for et grandprix i København. For det første tyder meget på, at Tyskland (og måske Aserbajdsjan) er på vej ud af 2019-kalenderen, og for det andet vil Formel 1-organisationen udvide kalenderen fra de nuværende 20-21 løb til 25.

AZERBAIJAN FORMULA ONE GRAND PRIX

At man i Miami tror på, at Formel 1 vil give byen både international branding og enorme indtægter, bør også overbevise tvivlerne i København. Og i København har man endda det yderligere plus, at man vil gøre løbet til det første ’grønne’ grandprix med fokus på blandt andet moderne bilteknologi og offentlig trafik.

Og til sidst lige en bemærkning til de offentlige (og politiske?) instanser, der har antydet, at man ikke kan have en bane klar i København til 2020: I Miami satser man på at afvikle byens første grandprix i oktober 2019. Hvis man i Florida kan skabe en Formel 1-bane i byens gader på 17 måneder, bør det samme være muligt i København på 27 måneder.

Planen om at afvikle Danmarks første Grand Prix i august 2020 er mere realistisk end nogensinde!

Der køres Formel 1 i Barcelona i denne weekend. Du kan følge kvalifikationen live her på BT.dk lørdag kl. 15. Søndag gælder det så selve løbet, der ligeledes kan følges live her på BT.dk. Det er fra kl. 15.10.

SMS

Hitter på Facebook