Kevin Magnussen og Haas-teamet får en travl nat, hvor årsagen til teamets manglende fart skal findes.

Fredagens træning på Spa-banen i Belgien forløb ikke, som danske Kevin Magnussen kunne have håbet.

Bilen var nemlig bekymrende langsom, og det gav Kevin Magnussen slutplaceringerne som henholdsvis nummer 14 og 16 i dagens to træningspas.

Det er markant langsommere end vanlig for danskeren og Haas, hvor teamkollega Romain Grosjean godt nok var en smule hurtigere end Kevin Magnussen, men også langsommere end konkurrenterne fremme i top-10.

Spa er ellers på papiret en bane, der passer Haas-raceren og bilens stærke Ferrari-motor glimrende. Men fredag blev altså ikke nogen stor dag for det amerikanske Formel 1-hold.

Hos de hurtigste var Kimi Räikkönen bedst foran Lewis Hamilton og Valtteri Bottas.

Følg det hele i LIVE-bloggen her: