I Mexico rådede begge Haas-kørere for første gang over det hydrauliske baghjulsophæng, de indtil nu har måttet deles om. Der var altså for første gang i mange måneder Kevin Magnussen og Romain Grosjan i princippet havde identiske biler.

Der var tale om meget problematiske biler. Haas VF19´s aero-problemer blev nådesløst udstillet i Mexico Citys tynde luft, og den var tydeligvis svær at tøjle på Autodromo Hermanos Rodriguez.

Under kvalifikationen løste Magnussen opgaven bedst. Mens Grosjean måtte en tur af banen, formåede danskeren at kontrollerede den viltre VF19 nogenlunde, og han kvalificerede sig halvanden tiendedel hurtigere end franskmanden. Det er en ganske markant forskel på en så kort bane,

Det var 11 gang af 18 mulige at Magnussen slog Grosjean i kvalifikations-duellen. Det vil sige, at han allerede nu er sikker på den samlede sejr, og det er en bemærkelsesværdig præstation. Franskmanden er kendt som en af feltets allerhurtigste over en enkelt omgang, og alligevel har Magnussen sat ham til vægs. Imponerende!

Haas's Danish driver Kevin Magnussen powers his car during the F1 Mexico Grand Prix at the Hermanos Rodriguez racetrack in Mexico City on October 27, 2019. (Photo by RODRIGO ARANGUA / AFP)
Haas's Danish driver Kevin Magnussen powers his car during the F1 Mexico Grand Prix at the Hermanos Rodriguez racetrack in Mexico City on October 27, 2019. (Photo by RODRIGO ARANGUA / AFP) Foto: RODRIGO ARANGUA
Vis mere

I løbet satte Magnussen også Grosjean under fuld kontrol. Mens danskeren uden problemer holdt de sædvanlige bundpropper fra Williams bag, sluttede franskmanden mellem de to Willams-kørere. Og mere end 50 sekunder efter Magnussen!

I en weekend, hvor Haas-racerne var chanceløse, var erfarne, lynhurtige Grosjean den eneste målestok for Magnussen. På den baggrund bliver det et meget stort 8-tal.

---

Karakteren er udtryk for Formel 1-korrespondent Peter Nygaards subjektive holdning til Kevin Magnussens præstation gennem hele weekenden. Nygaard har fulgt Haas-teamet tæt i Mexico City, og løbende talt med Magnussen og teamchef Guenther Steiner.