Kevin Magnussen kørte et flot løb på Red Bull Ring, hvor han blev nummer fem. Eneste lille krølle var, at han sluttede efter teamkammeraten.

B.T.s Daniel Remar giver Kevin Magnussen karakteren 10 for indsatsen i Østrigs Grand Prix.

Foto REUTERS/Lisi Niesner
Foto REUTERS/Lisi Niesner Foto: LISI NIESNER
Vis mere

Den største triumf for Kevin Magnussens arbejdsgiver. Så kort kan løbet i Østrig gøres op. Det var også en stor eftermiddag for den 25-årige dansker, som fik det meste ud af Haas-raceren, selv om han blev ofret i pitten til fordel for Romain Grosjean undervejs.

Den beslutning fik Kevin Magnussen gjort flot op med, da han fløj op gennem feltet igen og næsten hentede sin kollega. Kevin Magnussen viste igen, at han har lagt sit vilde liv bagest i feltet fra sig og kørte et klogt og problemfrit race.

Den slags giver point. Og i denne sæson MANGE point!

I denne weekend lå Kevin Magnussen konstant lidt efter Romain Grosjean i træning, kvalifikation og løbet på Red Bull Ring. Det tager lige toppen af B.T.s karakter, men det lever både Kevin Magnussen og Haas sikkert fint med.

For pladserne som fire og fem er bare ekstremt stort for feltets mindste racerteam.

Tillykke Haas!