Et såkaldt budgetloft er en af hjørnestenene i det nye Formel 1-reglement, der fra 2021 skal gøre de 10 teams mere jævnbyrdige. Men vil det virkelig gøre for eksempel Kevin Magnussens Haas-team mere konkurrencedygtige?

Formel 1 bliver med rette kaldt verdens dyreste sport, og de største teams bruger i dag tæt på tre milliarder kroner om året. Til sammenligning bruger feltets mindste team, Haas, i runde tal omkring en milliard.

Det er klart, at denne forskel betyder, at Mercedes, Ferrari og Red Bull dominerer. Det er klart, at Haas med et budget, der er tre gange mindre end topholdenes, aldrig kommer i nærheden af grandprix-sejre.

Og det er klart, at det vil fremme jævnbyrdigheden, hvis der bliver lagt loft over hvor mange penge topholdene må bruge.

Det er baggrunden for det budgetloft på 175 millioner dollar (ca. 1,2 milliard kroner), der indføres i 2021.

Umiddelbart lyder det som en fantastisk gave til Haas og de øvrige teams i midterfeltet. De vil selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden få samme ressourcer som Mercedes og co, men hvis topholdene tvinges til at halvere deres budgetter, vil de blive hæmmet.

Problemet er bare, at budgetloftet - allerede inden det indføres - er gennemhullet af en lang række undtagelser.

Kørerlønninger indgår for eksempel ikke i de 1,2 milliarder kr. Hos Mercedes gættes der på, at Lewis Hamilton og Valtteri Bottas i år tjener henholdsvis cirka 300 og 70 millioner kroner.

De tre øvrige højeste lønninger i teamet falder også uden for budgetloftet. Det vil typisk handle om teamchefen og et par tekniske chefer. De får tilsammen næppe under 100 millioner kroner.

Udgifter til fast ejendom er også undtaget. Det kostede for 15 år siden i omegnen af to milliarder at bygge McLarens Formel 1-hovedkvarter. En betydelig del er utvivlsomt betalt, men selv uden ’husleje’ vil alene udgifter til vedligehold, varme, el og så videre koste mange millioner om året.

Rejseomkostninger er indgår heller ikke i de 1,2 milliarder. Med 22 løb over hele verden og omkring 80 personer ’on the road’ belaster det også budgettet med mange millioner om året.

Marketing – en betydelig post hos topholdene, en relativt lille udgift for Haas – er heller ikke omfattet af budgetloftet.

Alle undtagelserne for budgetloftet betyder, at topholdenes reelle budgetter fra 2021 stadig vil være langt over to milliarder kroner. Og altså mere end dobbelt så store som Haas' budget.

Alligevel tror både Kevin Magnussen og Haas-teamchef Günther Steiner på, at budgetloftet vil gøre dem mere konkurrencedygtige.

»Alene det at de store teams bliver tvunget til at skære ned, vil gøre en forskel,« siger Kevin Magnussen.

»De fleste teams er jo i forvejen ikke i nærheden af at bruge 1,2 milliarder om året, men jeg håber alligevel, budgetloftet vil hjælpe på jævnbyrdigheden,« istemmer Günther Steiner.

Budgetloftet vil blive kontrolleret af internationale revisionsfirmaer, og hvis det overtrædes, kan straffen blive både tab af VM-titler og udelukkelse.