Kevin Magnussen jubler ikke ligefrem over, at han torsdag tabte civilsagen til den tidligere manager Dorte Riis Madsen. Men i kulissen ser Kevin Magnussen og hans bagland faktisk byrettens dom mere som sejr end et svigende nederlag.

Selvfølgelig havde Kevin Magnussen håbet og forventet at blive frifundet og helt sluppet for at skulle betale procenter af sin løn og sagsomkostninger. Hverken Kevin Magnussen eller andre i hans bagland ønskede torsdag at udtale sig om dommen.

Men B.T. erfarer nu fra centralt hold, at konklusionen hos den danske racerkører og hans folk på Spa-banen og i Danmark er, at tabet blev langt, langt mindre end frygtet.

Og at Dorte Riis Madsen i bund og grund står tilbage som den største taber efter dommen i Københavns Byret. Det kan Dorte Riis Madsen være uenig i, men det mener Haas-køreren og hans bagland altså.

For nærlæser man dommen fra Københavns Byret, så fik Dorte Riis Madsen ikke medhold i et helt centralt punkt i søgsmålet. Til gengæld fik hun noget, som manageren ikke havde bedt om.

Kevin Magnussen mødte selv op i Københavns Byret tidligere på året. (Foto Bax Lindhardt)
Kevin Magnussen mødte selv op i Københavns Byret tidligere på året. (Foto Bax Lindhardt) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Dorte Riis Madsen ville have rettens ord for, at hun skulle have 20 procent af alle de indtægter, som Kevin Magnussen henter ind i det anpartsselskab, der driver danskerens motorsportskarriere.

Men det fik hun ikke. I stedet fik Dorte Riis Madsen rettens ord for, at hun har ret til 20 procent af den løn, som Kevin Magnussen udbetaler til sig selv af de penge, efter de er gået ind i selskabet.

Og her er der en kæmpe forskel på, hvilket beløb Dorte Riis Madsen kan få procenter af, vurderes det.

Havde hun fået fået procenter fra indtjeningen i selve selskabet, så skulle hun have 20 procent af ca. 30-50 millioner årligt. Men ifølge BTs oplysninger vil hun nu kun få procenter af omkring én million årligt, fortæller en kilde til BT. Og samtidig kan Kevin Magnussen reelt holde sine udgifter så lave, at der kun er meget lidt at komme efter frem til 2021.

Kevin Magnussen kan, hvis han ellers vil, også nægte at udbetale penge til Dorte Riis Madsen, da dommen ikke har fastlagt et konkret, skyldigt beløb. Og så skal Dorte Riis Madsen anlægge en ny sag for at få penge.

Alt sammen en ekstrem kostelig affære i et sagskompleks, der allerede har kostet parterne langt flere penge end de 375.000 kroner, Kevin Magnussen nu hæfter for i sagsomkostninger.

Det er dog ikke kun denne del, der gør, at Kevin Magnussen formentlig sover bedre i nat på sit hotel i Belgien.

Kevin Magnussen mødte op i Københavns Byret tidligere på året, da sagen stadig var i gang. Her ankommer Formel 1-køreren med kæresten Louise mandag den 25. juni.
Kevin Magnussen mødte op i Københavns Byret tidligere på året, da sagen stadig var i gang. Her ankommer Formel 1-køreren med kæresten Louise mandag den 25. juni. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

For godt nok fandt retten, at Dorte Riis Madsen er retmæssig ejer af 20 procent anparter i Kevin Magnussens anpartsselskab. Men her er der lige nu tale om et selskab med massiv gæld i millionklassen, og der vil rent praktisk også sidde en bestyrelse og nogle aktionærer, som skal godkende hendes andel i anparterne før en eventuel gevinst. Det er alle sammen folk, som ikke har interesse i at afgive en krone til Dorte Riis Madsen.

Derfor er Dorte Riis Madsen med en kildes ord ’meget, meget langt fra at få penge i hånden’.

Tidliger på året mødte Dorte Riis Madsen op i Københavns Byret, da sagen stadig var i gang. Her forlader hun retten med sin advokat, Martin Dahl Pedersen. (Foto Bax Lindhardt)
Tidliger på året mødte Dorte Riis Madsen op i Københavns Byret, da sagen stadig var i gang. Her forlader hun retten med sin advokat, Martin Dahl Pedersen. (Foto Bax Lindhardt) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Faktisk forventer man i Kevin Magnussens bagland, at det bliver Dorte Riis Madsen, der kommer til at anke byrettens afgørelse til landsretten.

Men efterspillet mangler vi fortsat at få at se.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Dorte Riis Madsen torsdag. Men det er ikke lykkedes.

Dorte Riis Madsen ankommer til retten.
Dorte Riis Madsen ankommer til retten. Foto: Nils Meilvang
Vis mere