Nu står en forelsket Julie Zangenberg også frem og fortæller, at den er god nok med hende og Bendtner. De er kærester. Og hun er meget forelsket, og meget glad.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 23-årige Julie Zangenberg fra TV2' julekalender bekræfter nu også sit forhold til den jævnaldrende fodboldspiller Nicklas Bendtner.

- Ja, vi er kærester. Jeg er rigtig glad og meget forelsket, siger Julie Zangenberg via sin agent Elisa Lykke til bt.dk.

LÆS OGSÅ: 

Bekræftelsen kommer i kølvandet på et åbent brev, som Sunderland-angriberen sendte ud til pressen sent fredag. Heri undskyldte han først og fremmest for den seneste tids eskapader, men han bekræftede også forholdet til en vis frøken Zangenberg.

Hun har selv nøjedes med at kommentere kæresterygterne med, at 'det er en del af gamet' som en offentlig person. Men nu står hun også ved kærligheden. Den unge skuespiller ønsker dog ikke at forholde sig til kærestens eskapader.

- Jeg vil koncentrere mig om det, jeg er bedst til. Jeg glæder mig til et 2012, hvor jeg kan fokusere på mit arbejde, siger Zangenberg om sit fag.

I det åbne brev, som Bendtner skrev fredag, omtalte han blandt andet sin 'kærestes fødselsdagsfest' med reference til den fest, Zangenberg og sangerinden Medina sidste lørdag holdt på Toldboden København.

LÆS OGSÅ: 

Zangenberg kan i øjeblikket følges som den indemurede pige i TV2's julekalender 'Ludvig og Julemanden'. Før det viste hun sit komiske talent i fredagsunderholdningen 'Live fra Bremen'. Flere husker hende nok stadig som 'Klatretøsen' fra filmen af samme navn, hvor hun som 13-årig - i 2002 - fik sit gennembrud. Mens de flittige sladderbladslæsere vil genkende hende som ekskæreste til komikeren Mikael Wulff og senest sangeren Rasmus Seebach.