Skuespiller Julie Zangenberg er blevet headhuntet af Kanal 4 til at stå i spidset for sit eget madprogram.

Det afslører hun på Instagram.

Ifølge hende selv, har hun selv været med til at udvikle programmet, der går i luften til foråret.

»Kære venner! Nu må jeg endelig sige det: Jeg har været så heldig at have fået mit eget madprogram!!!,« indleder hun sin afsløring på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af sig selv og musicalperformer Julie Steincke.

Ifølge Julie Zangenberg selv, får hun besøg af en række kendte danske kvinder, som skal være med i køkkenet, mens hun viser sin kogekunst.

Hun har på det seneste tilføjet flere billeder på Instagram, hvor hun står sammen med kendte danske kvinder. Noget kunne tyde på, at både Steincke, Christiane Schaumburg-Müller og Signe Lindkvist skal kokkerere sammen med 26-årige Zangenberg.

Julie Zangenberg fortæller, at hun har sagt ja til udfodringen, fordi mad altid har været hendes store passion, men også fordi, hun altså har været inde over programmets udvikling fra idéfasen til slut.

SBS Discovery Media bekræfter, at hun den kendte danske skuespiller, der er kæreste med Nicklas Bendtner, får sit eget madprogram.

'Vi er glade for at kunne afsløre, at vi lige nu er i gang med optagelserne til et helt nyt program med dejlige Julie Zangenberg. Julie, der er vant til at være værtinde ved lækre middagsselskaber – alt fra fodboldaftener til dinnerpartys – inviterer nu en række kendte kvinder inden for i sit køkken, hvor de sammen laver skønne retter, der kan inspirere til både hverdag og fest', skriver SBS Discovery Media i en pressemeddelse.

Julie Zangenberg fik debut på det store filmlærred i filmen 'Klatretøsen', som fik premiere i 2002.