Sidste forår blev skuespilleren Zac Efrons ansigt gransket – nøje.

Opmærksomme Twitter brugere opdagede, at den tidligere Disney stjernes ansigt pludselig så anderledes ud – og straks begyndte rygtemøllen at kværne:

For hvad havde Zac Efron gjort ved sin kæbe, ville Twitter-brugerne vide.

Som en konstaterede: 'Der er et billede af Zac Efron med forfærdelig Botox og kæbe-filler, der cirkulerer på Twitter.'

Her er billedet af Zac Efron, der sidste år fik rygterne om botox og filler til at svirre. Foto Facebook.
Her er billedet af Zac Efron, der sidste år fik rygterne om botox og filler til at svirre. Foto Facebook.
Vis mere

Nu svarer den 34-årige Zac Efron for første gane rygtebørsen. Og svaret er: 'Nej.'

Han har ikke været under kniven hos en plastikkirurg. Det fortæller han i et nyt interview i magasinet ‘Men’s Health’.

Faktisk er historien endnu mere dramatisk end som så. I interviewet fortæller han, hvordan han en dag 'løb rundt i sit hus i strømpesokker, da han gled, ramte hjørnet af et springvand og knuste sin kæbe'.

Ifølge Efron selv besvimede han, men opdagede som det første, da han vågnede, at hans 'kæbe hang'. Det skriver Page Six.

Zac Efron som han så ud i 2019. Foto Brent N. Clarke/Invision.
Zac Efron som han så ud i 2019. Foto Brent N. Clarke/Invision. Foto: Brent N. Clarke
Vis mere

Det er ikke første gang, skuespilleren har haft problemer med sin kæbe.

I 2013 brækkede han den første gang i en anden fald ulykke i hjemmet – kun få uger efter han var blevet udskrevet fra misbrugsbehandling.

Faktum er, at skuespillerens ansigtsmuskler efter den sidste omgang voksede sig 'virkeligt, virkeligt store', fortæller Zac Efron, der har arbejdet med en fysioterapeut for at få styr på sin mobilitet igen.